Sidst opdateret d. 12. april 2023

Om Arters feltapp

Arter har udviklet en app til din mobiltelefon, som du kan bruge, når du er i felten. Læs her, hvilke systemkrav der stilles og hvor du kan downloade den.

Arters feltapp

Arters feltapp er knyttet til websiden Arter.dk og indholder de funktioner, du har allermest brug for, når du er ude i naturen.

Med Arters feltapp kan du registrere arter, når du finder dem i naturen. Du kan få hjælp til at genkende arter, du ikke kender. Og du kan gå på opdagelse i naturen med afsæt i arter, andre brugere har fundet i nærheden.

Samling 2Pix
Fund Naerheden 2Pix

 

Hvis du er offline eller har dårlig internetforbindelse, vil appen sørge for at gemme dine fund og indsende dem, når du igen har god forbindelse. Du kan også oprette en note og indsende dit fund senere. 

Systemkrav

Arters feltapp findes både i en version til Apples iPhone og i en version til Android-telefoner. Du skal have en konto på Apples App Store eller Google Play for at hente appen. Søg på 'Arter - Indberetning'.

Apples iPhone - iOS
Kræver minimum en telefon med iOS 14.2 eller nyere og iPhone 6S eller nyere. Kræver minimum 140 MB fri lagningsplads på din telefon.

Android
Kræver minimum Android Marshmallow eller nyere (v. 6.0+). Kræver minimum 1024 MB ram og minimum 70 MB fri lagringsplads på din telefon.

Sørg for at være et sted med god internetforbindelse
  • Når du installerer appen, anbefaler vi, at du befinder dig et sted, hvor du har god internetforbindelse, gerne med adgang til wi-fi.
  • Hvis du har god internetforbindelse, kan du oprette dig som bruger på Arter direkte fra appen - men det kan være lettere at gøre fra en PC.
  • Du bør også have internetadgang ved første opstart, hvor du skal logge ind eller oprette dig som bruger og hente taxonlisten.
Offlinekort

Når du installerer Arters feltapp, har du mulighed for at downloade offlinekort. Du behøver ikke downloade offlinekort, men hvis du ikke har mobildækning, når du er i felten, vil du ikke kunne se din position. 

Offlinekort findes i høj opløsning, som kræver 385 MB fri plads på telefonen, og mellemhøj opløsning, som kræver 125 MB fri plads.

Vær opmærksom på, at det kan tage op imod en time at downloade kort i høj opløsning, og appen skal være åben imens. Det skyldes, at kortet i virkeligheden stykkes sammen af en masse små kvadrater. Sørg derfor for at downloade kort i god tid, hvis du skal på tur i et område med begrænset mobildækning.

Du skal også være opmærksom på, at kortene vil optage plads på din telefon - og det er ikke et krav, at du downloader dem. Du kan vælge at aktivere offlinekortene senere via menuen.

Beslægtede emner

Hvis du er kommet ind på denne side fra menuen i Arters app og har brug for hjælp til andre dele af Arter, skal du klikke på ’Hjælp og support’ i topbjælken.