Sidst opdateret d. 21. maj 2021

Tag gode billeder - og få at vide, hvad du har fundet

Hvis du gerne vil have at vide, hvad du har fundet, forbedrer du chancerne ved at tage mange og gode billeder.

Det er svært at genkende et bestemt hus, hvis du kun ser en skorsten. Omvendt er det også svært at skelne en tikrone fra en tyvekrone, hvis du ser den på mange meters afstand.

Det er ikke et krav, at du skal tage et billede for at kunne lægge et fund på Arter (læs mere nederst på siden).

Men hvis du gerne vil have dit fund valideret, er det vigtigt, at du giver artseksperterne og andre Arter-brugere så gode chancer som muligt.

Det gør du ved at tage mange og gode billeder. Det vil sige, at billederne helst skal være skarpe og med en god belysning. På Arter har du mulighed for at uploade helt op til 5 billeder pr. fund – brug den!

Og hvilke billeder skal du så tage?

Helt overordnet handler det om at tage billeder fra mange forskellige vinkler. Et billede af en gul blomst, som ikke viser resten af planten, kan eksempelvis være umulig at artsbestemme.

Du får et par tip til de forskellige artsgrupper her:

 

Planter

Tag billede:

  • Af hele planten (hvor man kan se fra toppen af planten til bunden af stænglen eller stammen).

  • Nærbillede af et eller flere blade oppefra.

  • Nærbillede af blade og dér, hvor bladet hæfter sig til stænglen, nedefra.

  • Et billede af blomsten oppefra (hvis der er en blomst. Så man kan se, hvordan støvdragerne ser ud – der hvor pollenet sidder).

  • Et billede af blomsten fra siden (så man kan se hvordan kronbladene hæfter til planten nedenunder. Efter blomstring kan der tages billede af frø eller frugter).

Læg også mærke til, om planten benytter udløbere, som man ser det hos f.eks. jordbær.

Duft også til blomsterne, og angiv, hvis duften er kraftig, eller hvis blomsten dufter af noget bestemt.

 

Insekter

Tag billede:

  • Oppefra (så man ser ryggen) – om muligt gerne når vingerne ikke dækker for bagkroppen.

  • Fra siden.

  • Forfra (så man ser hovedet).

  • Bagfra / Skråt bagfra.

  • Skråt nedefra.

For nogle typer af insekter kan man lykkes med forsigtigt at fange dyret i et sommerfuglenet og lirke det over i en lille gennemsigtig plastdåse for at tage billeder dér, inden man slipper dyret ud igen. Dåsen kan indeholde lidt mos eller græsstrå, som insektet vil sidde på. Insekter bevæger sig langsommere i morgen- og aftentimernes kølighed.

En del især små insekter kan kun artsbestemmes ved f.eks. at kigge på dyret genitalier under en lup. Men ved at ”nøjes” med skarpe billeder af det ydre udseende kan man som regel finde frem til, hvilken slægt eller familie et insekt tilhører.

 

Fugle

Tag billede:

  • Der viser fuglen fra siden.

  • Der viser fuglen forfra.

  • Der viser fuglens bug.

  • Der viser fuglens hale.

  • Der viser fuglens levested.

Hvis det er muligt, kan et af billederne ovenfor også byttes ud med et billede af fuglens flugt.

Fugle sidder som regel ikke stille ret længe ad gangen, så det er en god idé at fotografere løs og så udvælge de bedste billeder bagefter.

Nogle fugle kan også artsbestemmes ud fra en enkelt fjer, en forladt rede eller en æggeskal. Husk ikke at forstyrre fuglene i yngletiden.

 

Mosser

Mosser har den særlige egenskab, at de er rigtig gode til at reflektere lys. Derfor bliver billeder af mosser ofte overbelyste, og detaljerne bliver svære at se. Så det er en god idé at justere lysstyrken på dit kamera eller simpelthen at skygge for sollyset med din krop.

Tag billede:

  • Hvor du kommer helt tæt på, så man kan se de enkelte små blade på mosset. Her er det særligt vigtigt, at du får taget nogle skarpe billeder, fordi detaljerne er små.

  • Hvor du viser, om mosplanten vokser lodret eller vandret.

  • Der viser sporehuse (findes især på planten i vinterhalvåret og ligner ofte en fritstående stængel med en knop på toppen).

  • Af hele mos-bevoksningen (så man kan se, hvad mosset vokser på, f.eks. en sten eller en træstamme).

  • Af et af mossets blade under en stereolup eller en håndholdt lup (nogle mos-arter kan kun bestemmes ved at vise meget små karaktertræk). Tag kun ganske lidt af mosset med hjem, så resten af bevoksningen kan få lov at gro videre.

 

Svampe

For svampe er det en stor hjælp, hvis du skriver, hvad svampen vokser på, f.eks. på sand eller på en død træstamme. Og om svampen lugter på en bestemt måde.

Svampen består primært af et net af celler (kaldet mycelium) under jordoverfladen eller inde i f.eks. et træ. De svampe, vi plukker, er i virkeligheden frugtlegemer, ligesom æbler på et træ. Derfor vil mange paddehatte på samme sted også tit være det samme individ.

Tag billede:

  • Af hele frugtlegemet, f.eks. fra toppen af hatten til bunden af stokken.

  • Af undersiden af hatten eller frugtlegemet på træet. Det skal være et nærbillede, så man kan se, om svampen har lameller, porer, ribber, pigge m.m., og om de når helt ind til stokken.

  • Af stokken alene, blandt andet for at se om stokken ender i en knold ved jordoverfladen, eller om der sidder en ring fra et svøb under hatten.

  • Et tværsnit af svampen, hvis det er en paddehat. Som nævnt er der tale om et frugtlegeme, så svampen vokser videre, selvom du fjerner en paddehat.

  • Af svampens levested. Det kan hjælpe artsbestemmelsen på vej, f.eks. hvis man kan se, om svampen vokser i et område med løvtræer eller nåletræer.

Svampe kan være meget forskellige. F.eks. passer laver derfor ikke ind i beskrivelsen ovenfor. For disse grupper handler det igen om at tage så mange og så skarpe billeder som muligt, hvor du blander billeder af levestedet med nærbilleder af dit fund.

Nogle svampe kan derudover kun artsbestemmes ved, at man undersøger svampens sporer. Dette kræver dog et mikroskop, men har du sådan et, er det faktisk muligt at tage billeder gennem mikroskopets okular med en smartphone.

 

Pattedyr

Tag billede af:

  • Hele dyret set fra siden.

  • Nærbillede af hovedet.

  • Nærbillede af halen.

  • Dyrets bug (ikke altid muligt).

 

Blandt pattedyrene er flagermus notorisk svære at artsbestemme alene ud fra udseendet. Derfor kan du også registrere dyrenes kald og få dem vist som et såkaldt sonogram, der viser frekvenserne i de udsendte lyde. Der findes både apps og flagermusdetektorer til formålet. I artsbeskrivelserne af flagermus i Artsbogen kan du læse, hvordan sonogrammerne ser ud for de forskellige arter.

 

Krybdyr og padder

Tag billede af:

  • Dyret set ovenfra.

  • Dyret set forfra.

  • Dyret set fra siden.

  • Nærbillede af dyrets bagben (relevant for brune frøer).

  • Billede af ægmasse eller haletudse, set fra siden.

Bemærk, at en række padder er truede og optræder på den danske rødliste. Desuden er alle arter af krybdyr og padder fredede.

 

Øvrige dyr

Tag billede af:

  • Dyret oppefra.

  • Dyret forfra.

  • Dyret fra siden

  • Dyrets bug.

Artsgruppen øvrige dyr omfatter meget forskelligartede organismer, såsom snegle, regnorme, blæksprutter og søpindsvin. Derfor er rådet for hele gruppen at tage billeder fra så mange forskellige vinkler som muligt.

 

Edderkopper og mider

Tag billede af:

  • Dyret oppefra.

  • Dyrets hoved set forfra (især edderkopper).

  • Dyret set fra siden.

  • Dyrets bagkrop set bagfra, gerne i skrå vinkel lidt nedefra så spindevorter er synlige.

Nogle arter af edderkopper kan kun artsbestemmes ved at undersøge dyrets kønsorganer under lup. Men selv uden denne fremfærd er det normalt muligt at finde ud af hvilken slægt, der er tale om, uden at man behøver at håndtere dyret. Det gælder eksempelvis blandt visse arter af krabbeedderkopper.

 

De mangebenede

Tag billede af:

  • Dyret set ovenfra.

  • Dyret set fra siden (mange arter bestemmes ud fra antallet af kropsled og antallet af benpar, så prøv at få dem alle med på billedet).

  • Nærbillede af dyrets hoved med antenner.

  • Nærbillede af dyrets hale eller bagerste del af kroppen.

 

Tang og alger

Tag billede af:

  • Hele organismen.

  • Nærbillede af løvet.

Nogle arter kræver, at der også tages et billede med lup eller mikroskop, hvis fundet skal kunne bestemmes til art.

 

Fisk

For fisk er det vigtigt, at du angiver, hvor lang fisken er (må gerne være et cirka-tal). Længden er nemlig tit en afgørende faktor, når man skal finde frem til arten.

Tag billede af:

  • Hele fisken set fra siden.

  • Nærbillede, som viser både dyrets mund og øjne.

  • Nærbillede, som viser både bryst- og bugfinner.

  • Nærbillede, som viser hele rygfinnen.

  • Nærbillede, som viser hele halefinnen.

Næsten alle danske fiskearter er beskrevet i detaljer i Artsbogen.

 

Hvis du ikke har et foto

Som nævnt i indledningen kan du sagtens lægge et fund på Arter uden et foto. Det kan jo ske, at man slet ikke når at få taget telefonen/kameraet op af tasken.

Alligevel kan dit fund god blive valideret. Det betyder blot, at du skal gøre dig ekstra omhyggelig med at beskrive fundet, omgivelserne og give anden information, som kan sandsynliggøre dit fund.

Hvis du har gjort et opsigtsvækkende fund, skal du være særligt beskrivende.

Hvis du har gjort et fund af gråand i en sø, er det rimeligt sikkert, at du får dit fund godkendt uden foto. Men hvis du har fundet en solsort ude midt ude i vandet i Kattegat, skal du skrive ekstra information om omstændighederne. Var det f.eks. på en boreplatform, eller kom den drivende på en tømmerflåde? Er du sikker på, at det ikke var en måge - hvordan så den ud?

 

2019 11 24 17 32 19 727 Copy


Hovsa! De fleste kender nok følelsen. Her har man forsøgt at tage et billede af undersiden af hatten hos den lilla svamp, men det er baggrunden, der står skarpt. De fleste telefoner og mange kameraer giver dig mulighed for at stille skarpt, ved at du tapper med din finger på skærmen på det sted, som skal være i fokus. Foto: Jon Mathorne