Sidst opdateret d. 18. maj 2022

Hvad er et dansk taxon ?

Et spørgsmål, der ikke findes et endegyldigt svar på

Danskhed

I Artsbogen kan man vælge, hvorvidt ikke-danske taxa (taxon i ental) skal medtages i en søgning. Men hvad forstås der ved danske taxa ?

Et taxon er en systematisk enhed og kan ud over en art være et underordnet niveau som f.eks. en underart eller en varietet - eller et overordnet niveau såsom en slægt eller en familie. Det var den lette del af svaret. Mere vanskeligt er det at definere, hvad der er et dansk taxon.

Som udgangspunkt regnes følgende taxa for danske på Arter:

  • Samtlige taxa med naturlig forekomst i Danmark - inkl. tilfældige gæster
  • Introducerede taxa, der er eller har været etablerede i Danmark - inkl. lokalt og/eller periodisk etablerede taxa

Regnes blot en enkelt art, underart etc. som dansk, angives samtlige overordnede nivaeuer ligeledes som danske. Danskhedsbegrebet er medtaget på Arter for at kunne holde styr på, hvilke arter vi regner for danske.

Vurderingen er imidlertid ofte foretaget på et tyndt grundlag – især hvad angår mindre kendte og udforskede grupper af arter. Desuden beror angivelsen ofte på en subjektiv vurdering, så mærkatet ”dansk” skal tages med et vist forbehold. Der sker således ofte ændringer i vurderingen på grundlag af øget viden eller ændrede holdninger – og ikke kun ifm. reelle ændringer i forekomsten for pågældende art.

Ikke-danske arter kan f.eks. omfatte tilfældigt indslæbte arter, arter med usikker forekomst i landet – og sågar potentielle arter, der (endnu) ikke er registreret i Danmark. De vil også kunne omfatte bl.a. fossile og subfossile arter, der dog ikke er medtaget på Arter pt.

"Midt imellem" de naturligt forekommende og de introducerede arter har vi de såkaldt sekundært introducerede arter. Med dette menes arter, som er introduceret til et eller flere af vore nabolande, hvorfra de er kommet til Danmark ved egen hjælp. 

Cicindela Campestris

 Grøn sandspringer (Cicindela campestris) er naturligt forekommende og veletableret i Danmark. Foto: Lars Skipper


Hjemmehørighed

Kategorien dansk/ikke-dansk kan uddybes med info om et taxons hjemmehørighed. Denne information angives kun for arter og infraspecifikke taxa og vil blive koblet på hen ad vejen, men det vil langt fra være muligt at vurdere alle arter, primært pga. manglende tilgængelighed af viden.

To kategorier af hjemmehørighed benyttes på Arter, herkomst og etablering, hvilket giver en mere nuanceret vurdering af en arts "danskhed".

Følgende oplysninger kan angives på Arter:

Herkomst

  • Naturlig forekomst
  • Introduceret
  • Ingen forekomst i Danmark
  • Ukendt

Etablering

  • Etableret
  • Tidligere etableret
  • Ikke-etableret
  • Ukendt

NB: Bemærk at vurderingen kan variere afhængig af artsgruppe, tilgængelig viden, tradition og personlige holdninger.

Ctenolepisma Longicaudata

Skægget sølvkræ (Ctenolepisma longicaudata) træffes ligesom sine slægtninge indendøre i Danmark. Den er indslæbt til landet for relativt nylig. Via flyttegods etc. har den forøget sin udbredelse gevaldigt på kort tid og findes nu spredt over det meste af landet. Foto: Lars Skipper.

Herkomst

  • Naturlig forekomst overruler introduceret. Er en art blot én gang konstateret som (antagelig) naturligt forekommende angives den som sådan. Som naturlig forekomst regnes herkomst uden menneskets hjælp - såvel ved egen hjælp som vha. vind, havstrømme etc.
  • Introduceret dækker over såvel tilsigtet indførte arter som utilsigtet indslæbte arter
  • Ingen forekomst i Danmark kan dække over f.eks. fejlangivne arter, potentielle arter (f.eks. potentielle invasive arter på EU-listen) og arter i fangenskab eller kultur, der (endnu) ikke er truffet vildtlevende i Danmark.
  • Til introduceret hører også de såkaldt sekundært introducerede arter. Dette begreb dækker som nævnt over arter, der er introduceret til et naboland, men er kommet til Danmark uden menneskets hjælp (f.eks. mårhund og stillehavsøsters)

Etablering

  • Kendes blot en enkelt lokal recent population, angives arten som etableret
  • Vides/antages arten at være forsvundet, men at have været etableret tidligere, evt. blot lokalt, angives den som tidligere etableret

I en del tilfælde, ikke mindst hvad angår insekter, kendes blot et enkelt individ, og det kan være svært at vide, om arten er etableret eller ej. Arter med stor spredningsevne eller fund på lokaliteter, der indikerer tilfældig introduktion (jernbanearealer, havneområder etc.) vil mere sandsynligt bero på tilfældig optræden end arter med ringe spredningspotentiale og fund på naturlige habitater langt fra byer m.v.

Hvor lang tid/hvor mange generationer, der skal til for at en art kan regnes som etableret må bero på en skønssag, og vurderingen vil også her variere afhængigt af artsgruppe, tradition m.v.

For uddybende info om danskhed og hjemmehørighed, se afsnittet ”Definition af danske arter” i rapporten Allearter.dk - Status 2016.