Skrevet af: Ulla Skovsbøl
Hugormen (Vipera berus) er en forårsbebuder. Nordens eneste giftige krybdyr vågner af dvale i marts, og i 2025 blev det første fund på Arter registreret den 3. marts ved Blåvands Huk nord for Esbjerg: En flot, fed, zig-zag-mønstret han.
Det er typisk, at hannerne som de første kommer frem i begyndelsen af marts. Man kan tit se dem, når de ligger og solbader lige som det flotte 2025-eksemplar fra Vestjylland. Det gør de, for at solens varme skal hjælpe til med at modne deres sædcellerne, så de er klar til parring, når hunnerne vågner af dvale i april. Når sædcellerne er kommet i vigør, skifter hannerne til sommerhammen, der er klarere i farverne end vinterens outfit. Så er de klar til at følge de opvågnende hunners duftsport til parringspladserne.
Hugormen er vidt udbredt i det meste af Danmark, så der er gode chancer for at se den i denne tid på tørre, solrige steder, når hannerne vågner af dvalen og kommer frem fra overvintringsstederne. Det er typisk hulrum i jorden på sydvendte skråninger, som hugormene bruger generation efter generation. Sommerkvarteret skal indeholde buske, så hugormene kan søge skjul og søge i skygge, hvis de bliver for varme. Det skal naturligvis også indeholde en passende bestand af byttedyr. De enkelte individer vender tilbage til det samme overvintringssted, parringsområde og sommerkvarter år efter år.
Før i tiden blev hugormen nogle steder kaldt hede-ål eller busk-ål, og blev tilberedt og spist som ål. Hyrdedrenge kunne også tjene en skilling ved at sælge hugorm på apoteket til medicin.