Aktuel art: Maj er rådyr-måned
Skrevet af: Ulla Skovsbøl, Arter
Maj er rådyrenes (Capreolus capreolus) tid. Det er i maj råbukken skal passe på, for bukkejagten begynder den 16. maj. Men maj er også måneden, hvor de nye rålam kommer til verden. Du kan være heldig at se dem vandre ud sammen med deres mor, når de er et par uger gamle. I den første tid bliver de liggende og trykker sig i græsset, mens moderen, råen, går ud efter føde. Du skal ikke bekymre dig over at se dem ligge alene – det er helt normalt. Råen skal nok komme tilbage til sine lam, og hvis hun aner fare, flytter hun dem til et andet sted.
Råbukken er let at kende på sit gevir, også kaldet opsats. Den kaster opsatsen i perioden fra januar til marts, hvor du kan være heldig at finde kastestængerne i skovbunden. Hvis det er i statsskov, må du gerne samle dem op og tage dem med hjem til eget brug, med mindre det er i en dyrehave. Bukken får et nyt gevir. Mens det vokser ud, er det dækket af et tyndt lag hud kaldet bast. Når opsatsen er færdigudviklet i løbet af foråret, fejer bukken basten af ved at gnide sig mod grene og træstammer. Kig efter på træerne, hvor bukken færdes og se afskrabningerne i barken.
Rådyret er planteæder. I sommerhalvåret består kosten af kimplanter, urter og friske blade. Om vinteren lever de af anemoner, skud og knopper fra både løv- og nåletræer. Vinterafgrøderne på markerne bliver også flittigt afgræsset af rådyr, og mange haveejere ved af bitter erfaring, at rosenknopper er en delikatesse for et rådyr.
Bestanden går tilbage
Selv om det er let at komme til at se rådyr i naturen i maj, er den danske bestand af rådyr er faldet drastisk gennem de seneste 15 år efter at have været i fremgang i det meste af det 20. århundrede. Bestandens størrelse bliver bl.a. vurderes ud fra, hvor mange dyr, jægerne nedlægger, og siden 2009 er vildtudbyttet for rådyr faldet med 42 pct. Det er lovpligtigt at indberette vildtudbytte i Danmark, og derfor anses den danske vildtudbyttestatistik for at være en meget troværdig indikator for udviklingen i bestanden.
Ingen ved præcist, hvorfor antallet af rådyr er faldet så voldsomt, men det er en udbredt opfattelse, at en del af forklaringen skal søges i det, der populært kaldes ”råvildtsygen”. Det er et sygdomsmønster med kraftig, vedvarende diarre og afmagring. Selv om mange har forsøgt at finde årsagen, er der fortsat ingen, som med sikkerhed ved, hvad tilstanden skyldes. Symptomerne blev først konstateret på Fyn og fik betegnelsen ”den fynske råvildtsyge”, men senere har fænomenet bredt sig til resten af landet.
Se alle fund af rådyr på Arter
Læs mere om råvildtsygen og bestandsudviklingen i rapporten ”Bestandsanalyse af danske rådyr” (2023) fra DCE, Aarhus Universitet
Foto: Gunnar Knudsen/Arter