Skrevet d.: 14. maj 2024

Appen har fået et makeover - få overblikket her!

Skrevet af: Arter

Arter er klar med en helt ny app, der byder på meget mere indhold og flere funktioner. Arters app blev oprindeligt lanceret som et forsimplet værktøj til indberetning i felten. Det blev dog hurtigt tydeligt, at brugerne efterspurgte flere af de funktioner, der eksisterer på Arters hjemmeside. Med den nye app er projektet godt på vej til at indfri dette ønske. 

Læs her, hvilke funktioner den nye app indeholder.

OBS: Er du interesseret i web-releasen, kan du læse mere om den her.

Oversigt

Nye funktioner

  1. Anderledes menu og udseende
  2. Simplere indberetningsflow
    1. Tilføj medfinder på fund
  3. Kladder - som på websitet
  4. Søgning på fund kan meget mere! 
    1. 'Fund i nærheden' vises som søgning med præ-udfyldte valg
  5. Slå op i Artsbogen
  6. Kortet i appen:
    1. Kortvisning anvender heatmaps
    2. Brug af kort – overalt i appen
  7. Nyheder fra websitets forside vises i appen
  8. Visning af seneste fund på appens forside
  9. Man kan give fund et hjerte
  10. Opdaterede metadataværdier i 'Levested', 'Substrat' og 'Oprindelse'

Beskrivelser

1.  Anderledes menu og udseende

Menuen kan stadig findes frem på samme måde som i den gamle app, dog er indholdet lidt anderledes. 'Se fund i nærheden' er f.eks. blevet erstattet med 'Søg fund', hvor du kan søge og filtrere i alle Arters fund ligesom på hjemmesiden. 

Scroller du ned forbi 'Aktuelle aktiviteter' kan du se de seneste og mest likede fund. 

2. Simplere indberetningsflow

Den helt store forandring er nok indberetningsflowet, hvor man nu angiver alle oplysninger omkring fundet på én side. Du behøver stadig kun angive artsforslag, placering og tidspunkt - men du kan nemt se, hvad du har angivet og redigere i indholdet ved at folde de enkelte punkter ud. 

2.a. Tilføj medfinder på fund

Det er derudover blevet muligt at angive alle de ekstra oplysninger, som man også kunne angive på hjemmesiden - herunder medfinderen. Du skal blot trykke på 'Tilføj flere oplysninger' under 'Flere oplysninger' og så trykke på 'Tilføj bruger' nederst i menuen. 

3. Kladder - som på websitet

Noget tredje, som er nyt på appen, er kladdefunktionen. Den erstatter 'Noterne'. Mens noterne var gemt lokalt på din telefon, er kladderne nu knyttet til din bruger. Det betyder, at du kan gemme dit fund som kladde og så arbejde videre med fundet derhjemme fra pc'en. 

Du kan også genfinde dine kladder på appen ved at trykke på 'Se dine fund' på forsiden og så trykke på 'Se kladder' midt i bjælken foroven. Går du ind på et af dine fund og kladder, kan du også redigere videre på dine fund/kladder ved at trykke på de tre punktummer oppe i højre hjørne og vælge 'Redigér fund'.

  

4. Søgning på fund

I den tidligere app var fundsøgningen begrænset til “Se fund i nærheden”. Dette er nu udvidet til en egentlig søgemulighed.

Fundene kan filtres ved at benytte:

  • Hvor? 
  • Hvad? 
  • Hvem? 
  • Hvornår? 

Disse kan benyttes i kombination til at udsøge de fund, du leder efter. 

Hvor? 

I filteret 'Hvor' kan bruger afgrænse geografien for søgningen. 
'I nærheden' leder i en cirkel på 5 km for telefonens nuværende placering. 

'Vælg område'  
Du kan trykke rundt på kortet for at placere cirklen det ønskede sted. Brug slideren i bunden af kortet til at gøre cirklen større eller mindre. 
 
'Hele landet' 
Viser alle fund i hele Danmark.

Hvad?

I 'Hvad?' kan du filtrere på forskellige taxonomiske valg, det kan f.eks. være en specifik art, eller du kan vælge at se alle rødlistede arter eller en artsgruppe.  

I bunden kan du vælge imellem kun validerede fund (default), både validerede og ikke-validerede samt fund, der stadig afventer validering.

Hvem?

Her kan du søge efter fund fra en specifik bruger. 

Hvornår? 

'Hvornår' kan bruges til at afgrænse fund i tid. Der kan vælges mellem: 

  • Altid 
  • Seneste 20år 
  • Seneste år 
  • Seneste 3 måneder 
  • Seneste 30 dage 
  • Seneste 7 dage 
  • Seneste 3 dage 
  • I dag 

4.a. 'Fund i nærheden' vises som søgning med præ-udfyldte valg

På appens forside kan du vælge 'I nærheden' - den leder dig hen til søgningen med et standardfilter for fund. Herfra kan du tilpasse din søgning ligesom beskrevet foroven.

5. Slå arter op i Artsbogen

Det er nu blevet muligt at søge på arter inde i appen. Du finder det i menuen under 'Find art'. Finder du en art frem, kan du se artens klassifikation (dvs. artens slægtskab op og ned ad det taxonomiske træ) ved at trykke på de tre prikker opppe i hjørnet. I bunden af artsbeskrivelsen kan du trykke på 'Se hvor arten er fundet', der leder dig hen til appens fund-side og viser dig et kort over de fund, der er gjort i Danmark.

6. Kortet i appen

6.a. Kortvisning anvender heatmaps

I appen anvendes nu heatmaps til at vise tætheden af fund. 

 

Klik på for at vælge mellem de forskellige kortlag. 

Klik på for at afgrænse søgningen til det kortudsnit, du er zoomet ind på.

Kortet på det enkelte fund

Inde på det enkelte fund er kortet inaktivt som default, så man kan scrolle forbi det. Ønsker du at zoome eller trække rundt i kortet, skal du trykke på .

Indberetning af fund

Kortet vil altid sætte “nålen” der, hvor din telefon siger, at du befinder dig.

Hvis du indberetter fund, der er placeret et andet sted, f.eks. ude over en sø, kan der vælges en anden placering ved at trække i og trykke på kortet. Vil man have “nålen” til at returnere til telefonens placering, kan man benytte “sigtekornet”.

Tip: Har placeringen en meget stor usikkerhed, kan du stadig benytte tricket med at trykke på sigtekornet gentagne gange. Jo længere du befinder dig ét sted, desto højere bliver præcisionen hvormed din telefon lokaliserer dig.

Du kan indstille usikkerheden ved at trække i slideren nederst i kortet. 

7. Nyheder fra websitets forside vises i appen

Går du ind på notifikationerne på appen, kan du øverst se nyhederne fra websitet. Følger du et fællesskab eller en aktivitet, og der bliver udsendt en nyhed dér, får du også en notifikation herom, som du kan åbne i appen.

8. Visning af seneste fund på appens forside

Vi har strømlinet appen med vores website således, at du nu også i appen kan se de seneste og/eller mest opsigtsvækkende fund. Tryk på filter-ikonet for at vælge mellem dagens eller ugens fund.

9. Man kan give fund et hjerte

Det er nu muligt at give fund et hjerte inde fra appen, hvis det er bemærkelsesværdige fund. Husk, at hjerter ikke svarer til at validere et fund - det skal stadig gøres via artsbestemmelsen. 

10. Opdaterede metadataværdier i 'Levested', 'Substrat' og 'Oprindelse'

Valgmulighederne for metadatakategorierne levested, substrat og oprindelse er i samarbejde med flere, bl.a. Artsrådet, blevet opdateret. En særlig ændring, der er sket for 'Levested' og 'Substrat' er, at værdierne nu er delt op i en overkategori og en eller flere passende underkategorier. Det gør vi for at kunne tilfredsstille både brugere, der ikke ved så meget om naturtyper og brugere, som ønsker at være mere specifikke omkring, hvilken naturtype de står i.

Et eksempel kan være at man har set arten i en skov, så kan man vælge “Skov” uden at tage yderligere stilling til, hvilken slags skov man har stået i. Hvis man ved lidt mere om skovtyperne, kan man vælge f.eks. “Nåleskov/plantage”.

Alle eksisterende fund vil få ændret deres oplysninger, så de stemmer overens med de nye værdier for at sikre, at man fortsat kan søge efter fund på baggrund af tillægsoplysningerne.