Gå på jagt efter to af skovens sjoveste skabninger!

De er meget anderledes end alle andre bladmosser, fordi man stort set aldrig finder de grønne bladbærende planter. Disse er meget små, har kun et par blade og er ultrakortlevende. Når man kommer ud i skoven om vinteren, er bladene visnet bort for længst.

Til gengæld står de unge, lysegrønne sporehuse på ca. 1 cm lange stilke i grupper eller enkeltvis på bar, næringsfattig, humusholdig jord i nåle- og blandskove, oftest af rødgran. 

I slutningen af foråret, når sporerne modnes, visner sporehusene, og de bliver lysebrune og svære at spotte.

Grøn buxbaumia (B. viridis) kendetegnes ved et sporehus, som er opret, svagt asymmetrisk og cylindrisk, når det er ungt, men med tiden bliver det fladtrykt med tynd, flosset kant på grænsen mellem sporehusets over- og underside.

Se, hvor andre har fundet grøn buxbaumia i Danmark. 

Rundkapslet buxbaumia (B. aphylla) har et sporehus, som sidder skråt på stilken; på alle udviklingsstadier er det fladtrykt med en tydelig, tyk kant. Ofte har denne kant en mørkerød farve, som her på fotoet.

Se, hvor andre har fundet rundkapslet buxbaumia i Danmark. 

Flere steder har man fundet de to arter i nærheden af hinanden, og nogle er heldige at have set en blandet bestand, som f.eks. i Tisvilde Hegn i Nordsjælland. Oftest vokser de dog hver for sig. Grøn buxbaumia er knyttet udelukkende til skove, mens rundkapslet buxbaumia også forekommer på heder.

Glædelig mosjagt!