Hjælp med at kortlægge bogfinkens dialekter
Skrevet af: Ulla Skovsbøl
"Det-det-det-det-kan-jeg-si’-lige-så-tit-det-skal-være," synger bogfinken, når parringstiden nærmer sig her i foråret – eller sådan lyder det i hvert fald. Mange genkender bogfinken på sangen – men kun de færreste ved, at der findes forskellige bogfinkedialekter. Men det gør der!
Bogfinker lyder ikke ens over hele landet, og nu undersøger biologistuderende Mette Bay de geografiske variationer af det såkaldte ”regnkald” forskellige steder i landet i forbindelse med sit bachelorprojekt på Københavns Universitet hos Statens Naturhistoriske Museum. Nogle steder lyder kaldet ”huit” og andre steder ”rhyd”.
Ny aktivitetsside på Arter
Mette Bay har oprettet en aktivitet på Arter i forbindelse med projektet, hvor du kan dele fotos af bogfinkens kald, der hvor du bor: Tag din mobiltelefon i hånden og gå ud i haven, i gården eller i skoven, lyt til bogfinkerne og optag lyden på telefonen. Derefter uploader du et billede af lydfilen til projektets aktivitet på Arter. Du kan eksempelvis generere billedet via appen Merlin Bird ID eller lignende. Angiv din lokalitet og den dialekt, det drejer sig om: Huit eller rhyd.
Desværre er det ikke muligt at dele selve lydfilen på arter endnu, men det er en stor hjælp, hvis du vil dele et billede af lydfilen.
Eksempel på spektrogram af bogfinkens to regnkald:
Opdatering af viden fra 1960´erne
Det er kun hannen, der i ynglesæsonen bruger regnkaldet, og i gamle dage mente man, at dette kald varslede regnvejr. Nu antager biologerne, at hannerne snarere bruger det, når de føler sig forstyrret, ikke har lyst til at synge eller måske vil advare andre bogfinker om noget.
”Jeg er blevet inspireret til undersøgelsen af en artikel fra 1960´erne, hvor biolog Poul Hald Mortensen kortlagde udbredelsen af de to forskellige variationer af kaldet. Han påviste, at der var en tydelig geografisk fordeling af de to dialekter, og han mente, at dialekterne muligvis afspejler bogfinkens indvandringshistorie, hvor rhyd bliver brugt i gamle løvskove, mens huit bliver brugt i nyere nåleskov,” forklarer Mette Bay.
”Det vil være interessant at se, om den geografiske udbredelse har ændret sig, og om den kan kædes sammen med ændringer i den danske natur,” siger hun.
Du kan læse mere og høre lydeksempler på aktiviteten Bogfinkens dialekter på Arter