Nye arter finder vej til Danmark: Danske forskere har opdateret listen for ikke-hjemmehørende arter i de danske farvande
Skrevet af: Arter
Jordens organismer har altid bevæget sig rundt i verden, men menneskelig aktivitet har i høj grad øget mulighederne for, at arter transporteres til helt nye verdenshjørner og etablerer sig dér. I havet, dvs. det marine område, bliver ikke-hjemmehørende arter hjulpet på vej af os mennesker gennem for eksempel skibstransport, men også havvindmølleanlæg og akvakulturanlæg kan fungere som ’trædesten’, der gør etableringen nemmere for de nye arter.
Forskere i Danmark vurderer løbende de nytilkomne arter til lands og til vands i forhold til, om de udgør en trussel mod den danske artsrigdom. Kathe Jensen har sammen med kollegaer fra Statens Naturhistoriske Museum, Aarhus Universitet og DTU kigget på de ikke-hjemmehørende arter i de danske farvande. Det har resulteret i en artikel, hvor de 1) opdaterer den samlede liste over ikke-hjemmehørende, marine arter og udpeger problemarter, 2) laver en rangering over, hvor invasive de ikke-hjemmehørende arter er, og 3) fulgt spredningen af nogle udvalgte arter og gennemgået datakilderne, der kan bruges til at følge arternes sti gennem Danmark.
Arters datasamling hjælper forskere med at opspore nytilkomne arter
Forskerne kiggede på data fra Miljøstyrelsen, NOVANA-overvågningen, tekniske rapporter, Dansk Fiskeatlas, eksperternes egne studier og online databaser som AquaNIS, EASIN, AlgaeBase, WoRMS, og GBIF. Arters visning af egne og eksterne datasæt viste sig at være en oplagt datakilde, da nogle af de nyeste introduktioner af ikke-hjemmehørende arter var blevet opdaget og observeret af borgere, der registrerer artsfund.
Limfjorden er nye arters ankomsthal
Undersøgelsen tog stilling til de ikke-hjemmehørende arter blandt mikroalger (fytoplankton), zooplankton, makroalger (tang) og de højere planter, bundlevende invertebrater*, parasitter og fisk.
Der er nu 123 arter på listen over ikke-hjemmehørende arter, og de bundlevende invertebrater udgør den største gruppe på listen, efterfulgt af mikroalgerne. Ni arter, der blev introduceret før år 1900 kan i dag betragtes som ’naturaliseret’, mens 19 af de vurderede arter kan betragtes som værende invasive.
For 30 % af arterne, er ankomstruten ukendt. 24 % er kommet til Danmark gennem naturlig spredning efter at være introduceret til et af vores nabolande, mens ballastvand fra skibe og akvakultur står for henholdsvis 23 % og 11 % af arternes introduktion til de danske farvande. Helt generelt, tegner Limfjorden sig som værende et hotspot for nytilkomne arter, altså en slags ankomsthal hvorfra arterne spreder sig videre ud i de danske farvande.
*hvirvelløse dyr, f.eks. krabber, muslinger, orme, mv.
Spredningshistorier af arter, hvor Arter.dk har fungeret som datakilde
Forskerne illustrerede derudover spredningshistorikken på ni udvalgte arter for at vise, hvordan forskellige artsgrupper ankommer og spredes i Danmark, blandt andet den invasive tøffelsnegl.
Mange af de nyeste fund af arten blev hentet gennem Arter og indikerer en spredning af arten.
Se tøffelsneglfundene på Arter. Tip! Du kan følge udviklingen af fund gennem tiden ved at en oprette en tidsserie: Klik på tandhjulet nede højre hjørne på kortet.
Det er endnu ikke helt klart, hvilke konsekvenser ankomsten af de to stillehavskrabber asiatisk strandkrabbe og pensel-klippekrabbe har på miljøet og de andre hjemmehørende arter. Krabberne ankom til kystområderne i Frankrig og Holland gennem ballastvand og har sidenhen spredt sig nordpå langs med kystlinjen. De første observationer i Danmark stammer fra Rømø i 2011. De har tilsyneladende også spredt sig via Kieler-kanalen (eller med skibe) til den vestlige Østersø og videre til Bælthavet, Øresund og Kattegat. Arterne er svære at overvåge gennem myndighedernes overvågningsprogrammer, så det meste data stammer fra indberetninger direkte til forskerne og platforme, heriblandt iNaturalist og Arter.
Fund af asiatisk strandkrabbe og pensel-klippekrabbe. Tip! Du kan følge udviklingen af fund gennem tiden ved at en oprette en tidsserie: Klik på tandhjulet nede højre hjørne på kortet.
Butblæret sargassotang er en brun makroalge, der stammer fra det nordvestlige stillehavsområde. Den ankom til Frankrig i 60erne, hvorfra den spredte sig til England i 70erne og Holland, Danmark, Sverige og Norge i 80erne. Tangen er god til at sprede sig, fordi den både kan formere sig vegetativt og seksuelt, og fordi fragmenter af planten kan sprede sig ved hjælp af dens blærer, der sikrer den opdrift, når den bliver taget med af strømninger. Dens effekt på det danske miljø er blandet. På den ene side udkonkurrerer nogle af vores hjemmehørende arter som f.eks. skulpetang og blæretangsslægten, fordi disse gror langsommere end sargassotangen. Samtidig betyder mere tangvækst også mere substrat for hjemmehørende marine invertebrater.
Fund af butblæret sargassotang. Tip! Du kan følge udviklingen af fund gennem tiden ved at en oprette en tidsserie: Klik på tandhjulet nede højre hjørne på kortet.
Ikke-hjemmehørende vs. invasiv: Hvad er forskellen?
Når nye arter dukker op i for eksempel Danmark, så bliver de som udgangspunkt kategoriseret som ikke-hjemmehørende arter. Derudover kan de nytilkomne arter også blive kategoriseret som invasive, og det gør de, når de viser tegn på, at de spreder sig hurtigt og udkonkurrerer de hjemmehørende arter eller har andre negative virkninger på habitater og økosystemer. Populationer bliver normalt holdt på et stabilt niveau ved, at der er nogen, der spiser dem, af sygdomme og af konkurrencen med andre arter om de samme ressourcer. Når nye arter på den måde kan ’tage over’, hænger det ofte sammen med, at de har en eller anden konkurrencefordel i forhold til de hjemmehørende arter. Det kan være højere tolerance for skiftende temperaturer eller forurening osv., at de hurtigt er i stand til at forplante sig, har høj fertilitet eller ikke har en naturlig ’fjende’, der holder deres nye bestand nede.
Læs hele artiklen her: Reviewing Introduction Histories, Pathways, Invasiveness, and Impact of Non-Indigenous Species in Danish Marine Waters
Foto: Erik Aabjerg Friis/Arter