Det er velkendt, at større dyr – eksempelvis vertebrater – kan agere vært for et væld af forskellige organismer. Fugle er ingen undtagelse. De har en rig fauna tilknyttet af alt fra bændelorme til fuglelus og flåter; i forskerkredse kalder man således fugle for ”flyvende zoologiske haver”!

Fuglenes parasitter er sporadisk behandlet i Danmark. Harald Krabbe (1831 – 1917) skrev to store monografier om bændelorme i fugle i anden halvdel af 1800-tallet, men siden er der ikke sket meget på den front. Fuglelusene har været genstand for en dedikeret forskningsindsats i starten af 1900-tallet og der ligger en stor, usorteret samling på Statens Naturhistoriske Museum som p.t. venter på at blive katalogiseret.

Der er dog en anden gruppe af fugle-tilknyttede invertebrater, som hidtil stort set har unddraget sig opmærksomhed i Danmark: Fjermider! Disse små mider er almindeligt forekommende på stort selv alle grupper af fugle – for nyligt blev de fundet på pingviner – men grundet deres mikroskopiske størrelse og ringe evne til at fremkalde sygdom er de ikke velundersøgt, hverken i Danmark eller mange andre steder i Verden.

Hele seks arter af fjermider fra fem forskellige familier er fundet på et enkelt individ af skovspurv! De afbildede arter er følgende (fra venstre mod højre): På svingfjer: Proctophyllodes troncatus (Proctophyllodidae) og Syringophiloidus minor (Syringophilidae); på vingedækfjer: Krantziaulonastus dubinini (Syringophilidae); på huden: Microlichus avus (Epidermoptidae) og Passeroptes dermicola (Dermationidae); på brystfjer: Analges nitzschi (Analgidae). NB: Billederne er ikke i samme størrelsesforhold. Nogle er ved 100x forstørrelse, andre ved 400x. Fotos:  Tina Ellegaard Poulsen (skovspurv); Simon Haarder (fjermider).

Fjermiderne hører til ordenen Sarcoptiformes, hvor man også finder velkendte arter som skabmiden og husstøvmider. De har tilpasset sig forskellige mikrohabitater hos fuglene, primært svingfjer og dunfjer, mens mindre artsrige familier kan findes i selve fjerskaftet og i luftvejene. Primitive former findes på huden. Ofte har de specialiserede tilpasninger resulteret i bizarre og fascinerende mideformer (se eksempler her). I fjerskaftet findes også repræsentanter for en helt anden udviklingslinje inden for miderne: familien Syringophilidae (ordenen Trombidiformes). Disse mider er mere ensartede og afdæmpede i deres udseende, hvilket må tolkes som en tilpasning til det noget særprægede mikrohabitat.

Der findes kildehenvisninger til omkring 20 arter af fjermider fra Danmark i national og udenlandsk litteratur. De fleste af arterne findes på kommercielt vigtige fugleværter – høns, duer, kalkuner. Siden starten af 2021 har biolog og entomolog Simon Haarder systematisk undersøgt danske fugle for fjermider. De foreløbige resultater viser, at over 90% af alle undersøgte fugle bærer en eller flere arter af fjermider; rekorden er seks forskellige arter på en juvenil skovspurv (se billedet ovenfor)!

Ingen af fuglene havde synlige skader på fjer ved samtidig forekomst af fjermider, hvilket understøtter hypotesen om, at fjermiderne ikke er farlige for fuglen, men derimod måske ligefrem er til nytte, da de spiser bakterier og svampesporer, som de finder på fjerene. Selv miderne som lever indeni fjerskaftet menes ikke at gøre nogen nævneværdig skade på fjeren. Indtil videre er der fundet omkring 80 nye arter for landet og sandsynligvis adskillige helt ubeskrevne arter for videnskaben i det danske materiale. Det er planen, at disse arter skal afrapporteres og beskrives over de kommende år i samarbejde med udenlandske fjermideeksperter.

Hør meget mere om fjermider og deres fascinerende biologi i de to podcasts fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF): https://www.facebook.com/fuglafglaede