Skrevet d.: 8. juni 2021

Skift forslag til artsnavn

Skrevet af: Arter

Vi ser, at der er en del brugere, der sletter fund for så få minutter senere at oprette et nyt med samme foto, men et nyt artsnavn.

Det sker nok, fordi man ikke kan bruge ”Redigér”-knappen til at rette artsforslaget, alt muligt andet, men ikke artsforslaget. Vi har valgt at gøre det på den måde, fordi det skal være gennemsigtigt, hvilke ændringer artsnavnet til et fund gennemgår. Dette er vigtigt, når man skal vurdere, om der tale om den ene eller den anden art.

I ”Fund” kan du fremsøge dit fund, mens det ikke er muligt at se sine egne fund i ”Bestem art”-menuen.

På siden for det enkelte fund kan du bruge knappen ”Foreslå ny art …”. Det kan naturligvis også være et hvilket som helst andet taxonomisk niveau.

Det kan være en god idé at bruge ”Kommentarer” til at skrive, hvorfor man som finder har valgt at ændre sit artsforslag. Dette vil hjælpe de øvrige brugere til at forstå, hvilket artsforslag der må være det rette.

Når det nye artsforslag er gjort, bliver din tidligere stemme fjernet og flyttet til det nye artsforslag.