Den Danske Rødliste

Den Danske Rødliste er en vurdering af knap 14.000 danske arters tilstand – altså hvor truet hver enkelte art er for at uddø. Rødlisten har til formål at gøre status over den aktuelle tilstand af den danske biodiversitet, og hvordan den sandsynligvis vil se ud i den nærmeste fremtid.

Listen affattes af udvalgte vurderingseksperter ud fra nogle kriterier fremsat af organisationen International Union for Conservation of Nature (IUCN). Til selve rødlistevurderingerne kigger eksperterne på de enkelte arters udbredelse, bestandstørrelse, udviklingstendenser, levesteder og trusler. Data indhentes fra atlasprojekter, herbarier, samlinger, artikler, fortegnelser, online databaser mm. og herunder altså også observationsdata fra Arter. Baseret på disse oplysninger bliver de rødlistevurderede arter tildelt kategorier, der angiver den enkelte arts risiko for at uddø.

Den Danske Rødliste har 9 kategorier, der beskriver arternes vurderede tilstand. Der mangler information og data på mange af de i alt ca. 35.000 danske arter, og disse falder derfor ind under kategorien ikke vurderet (NE). Dette er dog ikke ensbetydende med, at de ikke er truede. Kategorien ikke relevant (NA) dækker over indførte arter, arter under etablering og arter, der kun forekommer som strejfende individer. De resterende syv kategorier er alle rødlistevurderede i henhold til IUCN’s retningslinjer, og jo længere op på listen en given art befinder sig jo mere truet er den. Rødlistede arter er ofte sjældne, men sjældne arter er ikke nødvendigvis truede.

Ud fra rødlisten udarbejdes der planer for, hvordan vi kan bevare og gendanne de truede arters populationer. Arter der befinder sig i kategorien livskraftig (LC) har den laveste prioritet i forvaltningsøjemed, og modsat vil arter i kategorien kritisk truet (CR) have den højeste prioritet.

Læs mere om den Danske Rødliste her: AU Ecoscience - Den Danske Rødliste 

Fra Arter til rødlisten

Observationsdata er en af hovedkilderne til data i mange rødlistevurderinger, særligt for mindre kendte arter og artsgrupper. Arter.dk er sammen med Svampeatlas en af hovedkilderne til observationsdata for en lang række arter.

Generelt er det vurderingseksperternes opgave at indsamle eksisterende data fra de kilder, hvor data umiddelbart er tilgængelige, og det er også deres opgave at tage stilling til brugbarheden af ikke-kvalitetssikrede data, data med dårlig geografisk præcision og data for arter, som er notorisk svære at bestemme, og hvor der derfor er stor risiko for fejlidentifikation af de pågældende fund.

Vurderingseksperterne tager også stilling til, om ældre fund stadig er valide eller om de ikke længere kan bruges, og derfor er det også relevant at melde ældre fund ind. Det betyder, at alle tilgængelige data i princippet bliver anvendt, så godt som det er muligt. Men det betyder også, at der er øget risiko for at data med ovenstående karakteristika må udelades fra vurderingsgrundlaget, fordi eksperten ikke har tilstrækkelig tillid til, at de er gode nok eller ikke kan afgøre præcist, hvor fundet er gjort.

Disse oplysninger kigger rødlisteeksperter efter på Arter

For at optimere indtastede data på Arter.dk så de kan anvendes i rødlistevurderinger er det vigtigt at fund bliver kvalitetssikret, at observationer ikke sløres og at fundet indtastes med så høj geografisk præcision som muligt.

Vurderingseksperten bruger også nogle gange supplerende data, som er indtastet sammen med fundet til at vurdere, om bestemmelsen er rigtig. Derfor er det vigtigt med:

1) Et godt foto af arten, der viser så mange detaljer som muligt. Det kan derudover for eksempel være nyttigt med informationer om særlige kendetegn, man ikke kan se på fotoet, om adfærd og andre ting, der kan gøre at det observerede individ måske ser atypisk ud på fotoet, eksempelvis særlige vejrforhold som tørke, meget våd periode mv. Der er naturligvis forskel på hvilke faktorer, der er vigtige at få beskrevet for forskellige arter.

2) Supplerende data såsom levested, substrat, bestandsstørrelse (antal af individer og/eller deres hyppighed) samt livsstadie. Disse oplysninger indgår direkte i rødlistevurderingen og kan nemt angives i de relevante felter i indtastningsformularen ved at vælge dem fra standardiserede drop-downlister.

3) Andre vigtige detaljer, som kun kan angives i form af fri tekst, må gerne beskrives kort og præcist. I sagens natur kan man kun vide, hvad der er vigtigt at notere, hvis man kender artsgruppen relativt godt. Hvis ikke man gør det, må man forsøge på bedste vis at beskrive, hvad man tror er vigtigt, og gerne søge hjælp til bestemmelsen her Nyt fund - Arter.

Se eksempler på fotos, der hjælper artsbestemmelsen på vej

Foto af gulspurv (sårbar (VU)): Søren Bay Kruse Thomsen/Arter