En ny biart for Danmark fundet på Bornholm!
Skrevet af: Sean Birk Bek Craig
I maj var de to insekteksperter Hjalte Kjærby og Sean Birk Bek Craig på feltarbejde på Bornholm. På sidstedagen gjorde de to et spektakulært fund af en biart, der først vha. DNA-analyse kunne bekræftes endeligt: Kørvelhvepsebien, som normalt er at finde i Centraleuropa, og dermed er en ny biart for Danmark.
Se nogle af de flotte bifund i billedserien foroven og læs Seans fulde feltberetning her:
I maj måned var Hjalte Kjærby og jeg, Sean Birk Bek Craig, udsendt til Bornholm af Mols Consulting for at registrere bier, svirrefluer og dagsommerfugle i Almindingen. Vi havde mange planer for arter, vi skulle se, når vi havde lidt pauser fra arbejdet. Pragtvægbien (Anthophora aestivalis) har længe været en af vores helt store bidrømme og var derfor selvfølgelig øverst på listen. Arnager, som ligger syd for Rønne, er en kendt lokalitet for både pragtvægbien, men også andre fede arter som f.eks. bredkindet vejbi (Halictus maculatus). Selvom forholdene ikke var optimale (vi havde først tid om aftenen de fleste dage, og det blæste og dryppede ovenikøbet lidt nu og da), tog vi derud flere gange. Men ingen held.
Den sidste dag på Bornholm havde vi lige en fri formiddag, inden vi skulle med færgen. Det skulle selvfølgelig bruges på at finde pragtvægbien en sidste gang. Vi tog tilbage til Arnager, og der gik ikke lang tid, før Hjalte spottede en pragtvægbi-han. Vi var glade, men for at rigtig at have nydt arten, følte vi, at vi skulle se en hun, for det er virkelig hunnen som i særdeleshed er overordentligt pragtfuld. Flere hanner kom til, men pludselig var det Hjalte, der havde øjnene med sig igen: En hurtig bemærkning fra Hjalte, og jeg svingede nettet. Vi holdt vejret i spænding - var det nu også hunnen? Jeg stak hånden ned i nettet, følte mig frem og fandt bien, tog fat i den og løftede den langsomt ud af nettet. Da bien kom til syne, var det som solen stod op i den smukkeste morgen, og skønheden drev jubel og glæde ind over os: En pragtvægbi-hun!
På sporet af flere biarter
Nu havde vi set hunnen, men ville selvfølgelig også gerne få et billede af en hun i en blomst - det kom dog ikke til at lykkes. Det lokkede os dog til at lede videre og se, om vi kunne finde andre bier på vores liste over ønskearter. Da fangede jeg en Jordbi, som vi ikke helt kunne greje. Var det en sandjordbi? Nej, hovedet var alt for stort, og den lugtede også mærkeligt. Efter vi havde gået og summet lidt over den og efterhånden fundet den i mængder, gik det op for os, at det måtte være kørvelsmåjordbi (Andrena proxima). Men hov, var der ikke noget med, at den havde en hvepsebi, som snylter på den - og som ikke er kendt fra Danmark?
Det blev straks vores fokus, men nu nærmede færgeafgangen sig, og vi begyndte at føle os tidspresset. Hjalte bevægede sig over mod noget løgkarse og udbrød, at han måske havde fundet den, jeg løb over og daskede til mere løgkarse og vupti, der var også en i nettet. Lange antenner, værten var til stede - det måtte da være den! Men ak, vi skulle køre for at nå færgen. Vi blev lige et kvarter længere, end vi havde planlagt og gamblede lidt med at nå færgen, for vi ville gerne finde en hun og være helt sikre - men det lykkedes desværre ikke. Men skidt, vi havde to hanner af denne nye art for Danmark, nemlig kørvelhvepsebi (Nomada conjungens)!
DNA-analyse gav det endelige svar
På færgen kiggede vi nærmere på dem, og vi begyndte at blive usikre på bestemmelsen. Især Hjaltes dyr var ret små og var labrum (biens overlæbe) ikke lidt mørk? Vi havde dog stadig ét individ! Litteraturen lod dog ikke dyret bestemme med sikkerhed - arten ligner den lille hvepsebi meget, og overlappene mellem arterne var beskrevet nøje, dog ikke de konkrete forskelle. Til sidst kom jeg frem til, at både mit og et af Hjaltes individer var kørvelhvepsebi, men da vi ikke havde nogen dyr at sammenligne med og vedblev lidt usikre, skrev vi til Henning Bang Madsen fra Københavns Universitet for at få hans tanker om bestemmelsen. Han var enig i, at det lignede, men kunne også fortælle om, at der er stor variation i udseendet af lille hvepsebi (Nomada flavoguttata), som gjorde bestemmelsen usikker på basis af de beskrevne karakterer. Han tilbød, at vi kunne sende et par fødder til hans kollega på KU, Rasmus Stenbak Larsen, og få efterprøvet bestemmelsen med DNA-barcoding. Det ville vi selvfølgelig rigtig gerne. Der gik lidt tid, inden resultaterne fra barcoding af dyrene var klar, men så tikkede der endelig en besked ind fra Henning: To af vores tre dyr var ganske rigtigt kørvelsmåjordbi (Nomada conjungens), som er en ny tilføjelse til den danske bi-fauna!
Mange tak til Henning Bang Madsen og Rasmus Stenbak Larsen (begge Biologisk Institut, Københavns Universitet) for at eftertjekke vores bestemmelse med DNA barcoding!
Om kørvelhvepsebien
Hannen af kørvelhvepsebi (N. conjungens) kan ligne hannen af lille hvepsebi (N. flavoguttata) rigtig meget. Den letteste måde at kende dem fra hinanden er, at N. conjungens er meget korthåret på undersiden af for- og midterlår (femur) og er tydeligt mere korthåret end N. flavoguttata. Bemærk: Vinklen kan godt snyde og få hårene på N. flavoguttata til at se kortere ud, end de reelt er.
Desuden har vi bemærket, at forlåret ser mere oppustet/udvidet ud på N. conjungens og behåringen langs bagkanten af pronotalloberne er længere hos N. conjungens.
Foroven ser du kørvelhvepsebien fra forskellige vinkler (Nomada conjungens, han). Fundet på Arnager, 18.5.2023.
