Skrevet af: Lars Skipper/Arter
Galler er abnorme udvækster på plantevæv forårsaget af en parasitisk organisme. De enkelte galledannere påvirker kun en enkelt del af planten, men samlet set går stort set ingen plantedele ram forbi, og en meget bred vifte af plantearter optræder som værter.
Galler kan have mange forskellige former og farver, der ofte har givet inspiration til de danske navne. Det gælder f.eks. cigargalle, ananasgalle, pilerose og dannebrogsgalle.
Ved at injicere kemiske stoffer i værtsplanten, påvirkes planten til at danne en bekvem bolig for galledanneren. Det lyder som det rene galle-matias, for det svarer til, at vi injicerede et stof i et træ, hvorefter det dannede et fin lille træhytte, som vi kunne søge tilflugt i.
Udover bolig bidrager planten også som føde for galledanneren. Planten derimod opnår sjældent fordele ved samlivet. Omvendt udgør galler generelt ikke det store problem for planterne. Nogle planter er særligt populære blandt galledannere. Det gælder ikke mindst eg og pil.
Det er primært blandt insekterne og miderne, at vi finder galledannerne, hvilket afsløres af familienavne såsom galmyg, galhvepse og galmider. Galledannere findes dog også hos flere andre artsgrupper og optræder blandt så forskellige livsformer som rundorme, vandlopper, svampe og alger – og sågar hos virus.
Snylternes snyltere
Nogle arter er ikke i stand til selv at danne galler, men hopper over, hvor gærdet er lavest, idet de flytter ind hos galledannere som uindbudte gæster. Disse ”boligparasitter” kaldes inkviliner. Visse arter nøjes dog ikke med gratis logi, men tager også for sig af retterne i form af galledannernes afkom.
I nogle tilfælde kan inkviliner desuden tilføje kemiske stoffer til planten, så formen på gallen ændres, så den passer dem bedre. Som om det ikke var slemt nok med disse uinviterede bofæller, huser galler ofte også snyltere, der parasitterer galledannerne.
Galledannere er ofte svære eller meget svære at bestemme, og de bestemmes typisk ud fra formen og farven på gallen frem for galledannerens eget udseende.