En marinbiolog fortæller: Hvordan bruger vi Arter, og hvilke oplysninger har vi brug for?
Skrevet af: Kathe Jensen
Om forfatteren: Kathe Jensen er marinbiologisk forsker emerita på Statens Naturhistoriske Museum. Hun har sammen med sine kollegaer blandt andet brugt data fra Arter i forbindelse med en undersøgelse om, hvilke nye arter, der er kommet til de danske farvande og hvordan. Det blev til en videnskabelig artikel, som blev udgivet tidligere på året (find linket nederst i artiklen). I artiklen nedenfor fortæller hun mere om hendes undersøgelse, hvordan forskere i hendes felt bruger borgeres data og hvad de, der interesserer sig for de marine liv, særligt kan holde øje med, hvis de vil hjælpe forskerne i deres arbejde!
Hvordan bruger marinbiologiske forskere Arter.dk?
I forbindelse med indsamling af data til en artikel om ikke-hjemmehørende arter i danske farvande, søgte jeg og mine medforfattere i forskellige databaser for at opdatere den ”officielle” liste fra Miljøstyrelsen, som på det tidspunkt var fra 2012. Ikke-hjemmehørende arter er arter, der ved menneskers mellemkomst er kommet til et område, som de ikke ved deres egne spredningsmetoder kunne nå frem til. Mange marine arter har frit svømmende larver, og de har derfor et stort naturligt spredningspotentiale, så det er langtfra alle nytilkomne arter i danske farvande, der er ikke-hjemmehørende. En mindre del af de ikke-hjemmehørende arter kan blive til invasive arter, dvs. de har en tydelig negativ indvirkning på hjemmehørende arter, habitater, økosystemer, eller de har negativ økonomisk påvirkning fx på fiskeri eller akvakultur, eller de kan have skadelig virkning på menneskers eller husdyrs helbred, fx ved at bære parasitter eller ophobe giftstoffer.
Hvorfor er ikke-hjemmehørende arter interessante?
Gennem EU’s Havstrategidirektiv er Danmark, dvs. Miljøstyrelsen, forpligtet til at overvåge og registrere ikke-hjemmehørende arter. Også den internationale Ballastvandkonvention er med til at regulere spredningen af ikke-hjemmehørende arter ved at opstille regler for skibes udskiftning og rensning af ballastvand. De invasive arter har et særskilt EU regulativ, som omfatter både land-, ferskvands- og marine organismer. Det er derfor nødvendigt at have en opdateret liste over de ikke-hjemmehørende arter, deres forekomst, deres påvirkning af arter, økosystemer og økonomi. Det nationale overvågningsprogram, NOVANA, har først for nylig inkluderet ikke-hjemmehørende arter og tilføjet nogle særlige metoder i den forbindelse. Alligevel er data fra NOVANA ikke et komplet billede for hele Danmark, da der kun tages prøver på bestemte steder med bestemte tidsintervaller. Der er desuden et stort antal prøver der skal sorteres og arterne identificeres, og alle data skal verificeres. Så det er sjældent, at det første fund af en ny ikke-hjemmehørende art fanges af NOVANA. De fleste nye fund bliver gjort af fritidsfiskere, dykkere, lystsejlere, og strandgæster. Det er så her Arter.dk kommer ind i billedet.
Samarbejde med museets publikum
Statens Naturhistoriske Museum (SNM) har altid været stedet, hvor folk kunne henvende sig for at få bestemt dyr og planter, de havde fundet i naturen. Det har for det meste været arter, der er velkendte for museets forskere; men af og til har der været en art, der ikke tidligere har været fundet i danske farvande. Sådanne fund har tit ført til populære artikler i fx Flora og Fauna, Kaskelot, eller det nu hedengangne Dyr. Det var på den måde, vi kunne følge spredningen af den amerikanske knivmusling gennem 1980erne og 1990erne. Med udbredelsen af Smartphones er det blevet mere almindeligt, at folk indsender billeder, enten til museets skoletjeneste eller altså til Arter.dk. Museets forskere hjælper så til med identifikationen af arter, og vi får en ny prik på kortet over en arts udbredelse.
Hvilken information er vigtig?
Men det er selvfølgelig ikke bare prikker på et kort, der er interessante. For de ikke-hjemmehørende arter er det vigtigt, at man holder øje med, hvor og hvornår de forekommer – også i årene efter de første fund. Videnskabeligt taler man om tre faser i forbindelse med ikke-hjemmehørende arter: (1) Introduktion (første fund), (2) Etablering (arten forplanter sig på introduktionsstedet), og (3) Spredning til andre lokaliteter. Nogle arter er længe om at etablere sig, ja nogle bliver måske slet ikke rigtig etableret, men forsvinder når de første eksemplarer dør. Derfor er vi (forskerne på SNM og vores kolleger andre steder) også interesseret i oplysninger om størrelse og antal individer. Man kan evt. inkludere en mønt, flaskekapsel eller lignende på billedet for at angive størrelse. Det er fx spændende at se små, levende, fastsiddende eksemplarer af stillehavsøsters. Det betyder, at der må have været larver i vandet, som har fundet stedet egnet til at leve videre.
For marine arter vil de fleste fund måske være fra individer, der er skyllet op på stranden. I så fald er det vigtigt at tilføje oplysning om ”tilstand”, dvs. er det en levende organisme, fx krabbe, eller et dødt eksemplar, fx en muslingeskal. Skaller af muslinger og snegle kan være transporteret langt fra deres levested, og de kan være flere år om at nedbrydes. Hvis en muslingeskal består af to sammenhængende, ofte farvede skaldele, er det nok ikke så længe siden, muslingen døde; men hvis man kun finder den ene halvdel, og den tilmed ser slidt ud, kan den være transporteret langt fra det sted, muslingen levede. Et andet eksempel er tangplanter. Hvis de stadig er fugtige og har intakte fasthæftningsorganer – evt. stadig sidder på en lille sten eller muslingeskal, er de nok skyllet op for nylig; men hvis de er helt indtørrede og i mindre stykker, er de måske transporteret med vinden eller har ligget på stranden i længere tid.
For arter, der bliver fanget i ruser, garn, krog eller lignende, vil vi også gerne have oplysninger om redskab, dybde, og bundforhold, fx sandbund, ålegræsbevoksning, muslingebanke, eller lignende. Det samme gælder for billeder indsendt af dykkere. Her vil det nok være bedst at inkludere et billede af arten i dens ”naturlige” omgivelser, og så et billede, hvor man kun ser selve individet, så det er muligt at identificere arten.
En særlig opfordring
Til alle jer, der besøger en bestemt lokalitet mange gange om året – måske år efter år: Registrer jeres fund af ikke-hjemmehørende arter, også hvis I finder arter, I ikke kender eller har fundet før – det kan være første fund af en ny ikke-hjemmehørende art. Vi skal nok gøre vores bedste for at identificere jeres ”ukendte” fund. Vi vil også gerne vide, hvis I efter at have observeret en art gennem flere år, pludselig ikke finder den, hvor den plejer at være.
Specielt efter oktober måneds stormflod i indre danske farvande venter vi på at se, hvilke arter der har kunnet tåle ”mosten”, og hvilke der er blevet udraderet.
Læs hele artiklen her: Reviewing Introduction Histories, Pathways, Invasiveness, and Impact of Non-Indigenous Species in Danish Marine Waters
Foto: Øresundsakvariet/Arter