Skrevet d.: 22. juni 2023

Flere features i felten med Arters app: Få det fulde overblik over sommerreleasen

Skrevet af: Arter

Arter er klar med en ny release på appen, der er tilpasset, så funktionaliteten ligger tættere på Arters webside. Læs her, hvilke nye funktioner og fejlrettelser den nye version indeholder.

OBS: Android-brugere kan stadig opleve, at appen går ned på grund af for lidt hukommelse. Denne fejl kan vi desværre først rette op på, når den teknologi, Arters app er lavet i, bliver opgraderet senere på året.

Oversigt

Nye funktioner

Denne release indeholder tæt på 10 nye funktioner. Du kan se de væsentligste nyheder herunder.

  1. Læs om arter og se billedeksempler i Artsbogen direkte fra appen
  2. Indsend fund
    1. Angiv hvor sikker du er på, hvad du har fundet
    2. Placering og evt. sløring af fundet
    3. Tilføj flere oplysninger om dit fund: Er udvidet med flere felter
    4. Når du indsender fund af svampe, laver eller mosser, er det tydeligere, hvilke felter der er særligt vigtige
  3. Ret dine egne fund
    1. Rediger dine egne fund
    2. Foreslå ny art på dine egne fund

Fejlrettelser

Til denne release har vi rettet lidt over 10 fejl og mangler. Langt de fleste vedrører interne fejl i systemet. Du kan læse om de væsentligste fejlrettelser herunder.

  1. Fund blev fejlagtigt placeret ud for Afrikas vestkyst

Beskrivelser

Nye funktioner

1. Læs om arter og se billedeksempler i Artsbogen direkte fra appen

I tidligere versioner af appen skulle du en tur rundt om Arters webside for at læse om arter i Artsbogen. Og det har ikke altid været lige let, hvis du stod langt ude i skoven. Med denne version kan du - uden at forlade appen - lave opslag i Artsbogen fra 'Genkend art', 'Indsend fund', 'Se fund i nærheden' og 'Se alle dine fund'.

Taxon2 2Pix
Taxon3 2Pix


2. Indsend fund

2.1 Angiv hvor sikker du er på, hvad du har fundet

Når du indsender et nyt fund via appen kan du nu angive, hvor sikker du er på, hvad du har fundet.

Indsendfund TRIN1
Indsendfund TRIN2


2.2 Placering og evt. sløring af fundet

Når du angiver på kortet, hvor du fandt arten, kan du sætte usikkerheden med skyderen nederst på kortet. Vi anbefaler mindst mulig usikkerhed. Ønsker du at sløre dit fund, er sløringsradius nu øget til 2000 meter efter ønske fra brugerne. Dvs. at dit punkt kommer til at ligge inden for en cirkel med et areal på ca. 12,6 km2. 

Indsendfund TRIN3
Indsendfund TRIN3 Sløring


2.3 Tilføj flere oplysninger om dit fund: Er udvidet med flere felter

Indsendfund TRIN5
Indsendfund Flereoplys 1

 

Indsendfund Flereoplys 2
Indsendfund Flereoplys 3 Udfyldt


2.4 Når du indsender fund af svampe, laver eller mosser, er det tydeligere, hvilke felter der er særligt vigtige

Når du lægger fund ind af svampe, laver eller mosser, bliver du nu opfordret til at lægge vigtige oplysninger ind om ’Levested’ og ’Substrat’. Disse oplysninger er afgørende for artsbestemmelsen af svampe, laver og mosser, da nogle arter kun lever bestemte steder og på bestemte materialer. De to felter er frivillige og kan efterlades blanke, hvis du ikke kan eller vil udfylde dem.

Indsendsvampe1
Indsendsvampe2

 

Indsendsvampe3
Indsendsvampe4


3. Ret dine egne fund

3.1 Redigér dine egne fund

Det er nu muligt at redigere dine egne fund direkte på appen: Det kan være, at fundet ikke er placeret korrekt, eller at du gerne vil udskifte eller tilføje fotos eller flere oplysninger om dit fund.

Læs mere om 'Redigér dine egne fund'

Redigerfund1
Redigerfund2


3.2 Foreslå ny art på dine egne fund

Det har længe været et irritationsmoment, at man ikke kunne rette/foreslå egne artsforslag på appen. Du har måske lagt et fund ind som “Ukendt art” og finder så ud af, hvilken art det er, eller du har lagt et fund ind som en slægt, fordi det var det, billedgenkendelsen foreslog. Fra denne version kan du foreslå en ny art på dine egne fund direkte på appen.

Læs mere om 'Foreslå ny art på dine egne fund'

 

Nyart1
Nyart2


Fejlrettelser

1. Fund blev fejlagtigt placeret ud for Afrikas vestkyst

Fejlen, der udelukkende ramte Android-brugere, er nu rettet. Der er lavet en begrænsning, så fund kun kan placeres i en cirkel omkring Danmark, der dog også inkluderer et lille hjørne af Sverige og Tyskland.