Skrevet af: Arter
MÅNEDENS ART for januar bor i en hjemmelavet dykkerklokke, svømmer på ryggen og er verdens eneste vandlevende edderkop – deraf dens meget passende navn: vandedderkoppen (Argyroneta aquatica).
Et undervandshjem af silke
Vandedderkoppen er en flerårig edderkoppeart, som har tilegnet sig nogle helt særlige tilpasninger til et liv under vandet. Mellem undervandsplanter spinder den en halvkugleformet dykkerklokke af silke. Dykkerklokken fyldes med luft, som den henter fra vandoverfladen. Luften transporteres imellem en masse tætsiddende hydrofobiske hår på bagkroppen, som vandedderkoppen også bruger som iltreserve når den er på jagt eller i færd med at bygge sin dykkerklokke. Dykkerklokken fungerer som et undervandshjem, hvor den æder, opfostrer afkom og kan hente ilt. Iltniveauet inde i dykkerklokken holdes ved lige igennem diffusion fra det omgivende vand. Falder mængden af tilgængelig ilt i vandet, kan vandedderkoppen forstørre sin dykkerklokke så mere ilt kan diffundere hen over silkevæggen. I november søger den længere ned mod bunden, for at bygge en mere solid dykkerklokke, der fungerer som vandedderkoppens residens i vintermånederne. Når vinteren begynder, forsegler vandedderkoppen sig inde i sin dykkerklokke og går i dvale indtil februar. Hannerne kan finde på at forsegle sig selv inde i tomme sneglehuse, som de fæstner til vegetationen. Nogle gange river deres vinterbo sig løs og driver op på land, så hvis du er heldig, kan du finde en sovende vandedderkop i et tomt sneglehus nær små søer og vandhuller.
Om arten
Vandedderkoppen har en brunlig krop med en mørk og fløjlsagtig bagkrop, der er dækket af mange tætsiddende hår. Når den er under vandet, får den et sølvagtigt skær på grund af iltboblerne der sidder imellem hårene. Hannerne måler 8-19 mm og hunnerne 8-13 mm. At hannen er større end hunnen er usædvanligt for edderkopper. Det skyldes muligvis hannens mere mobile og aktive levevis, hvilket kræver en større krop. Uden for sit undervandshjem bevæger vandedderkoppen sig typisk rundt ved at gå på sine otte ben, men den kan også svømme rundt på ryggen ved at bruge sine ben til at padle med. Dens svømmefærdigheder er ikke fantastiske, og derfor foretrækker edderkoppen et miljø med meget vegetation, den kan gå på. Når mørket falder på, tager vandedderkoppen på jagt. Hunnen sidder typisk på lur inde i sin dykkerklokke, hvor den venter på forbipasserende bytte. Fra dykkerklokken har den spundet silketråde, som vibrerer, når et bytte passerer dem. Hvis et lille krebsdyr, insekt eller en småfisk rører ved silketrådene, styrter edderkoppen frem fra sit skjul og angriber. Den bruger sine lange forben til at indfange sit bytte, som hurtigt paralyseres med dens giftige bid og til sidst fortæres det inde i dykkerklokken. Hannen er væsentligt mere mobil end hunnen og er derfor meget aktiv uden for dykkerklokken, hvor den både jager og leder efter hunner, den kan parre sig med. Får en hun besøg af en bejlende han, kan det gå én af to veje. Er hun ikke interesseret, vil hun ryste sin krop vildt og voldsomt for at tvinge hannen ud af sin dykkerklokke. Hvis hunnen derimod accepterer hannens bejleri, foretager de et svømmende parringsspil inden parringen finder sted inde i dykkerklokken. I dykkerklokken spinder hunnen en ægsæk med 50-100 æg. Æggene klækker efter ca. 4 uger, og efter yderligere 4 uger forlader ungerne dykkerklokken for at bygge deres egen.
Læs mere om vandedderkoppen i artsbogen og se, hvor den er blevet observeret i Danmark:
Vandedderkop - Argyroneta aquatica - Taxon #20369 - Arter
Se vandedderkoppen under vandet her:
Diving bell spider. Water spider. Argyroneta aquatica | Wildlife World - YouTube