Odense bruger Arter til at blive Danmarks grønneste storby
Skrevet af: Arter
Hvis du har spurgt dig selv, hvad dine fund egentlig bliver brugt til, så læs med her. Odense Kommune er nemlig en af de dataaftagere, der bruger Arter til noget helt konkret: nemlig til at blive Danmarks grønneste storby.
En handleplan med 22 forskellige tiltag skal sikre bedre levesteder og en øget biodiversitet i Odense – og Arter spiller en vigtig rolle i det arbejde, fortæller Camilla Pedersen, som er biolog i Odense Kommune.
Borgernes fund gør en forskel
Hun fremhæver særligt borgernes bidrag som noget, der har betydning for de kommunale biologers arbejde. De mange indsendte fund hjælper nemlig med at få et mere detaljeret billede af, hvilke arter der findes hvor i Odense.
- Det er så værdifuldt, at borgerne er med til at registrere artsfund. Kommuner og myndigheder kan ikke dække alt, og vi bruger ofte Arter til for eksempel at spore os ind på, hvilket område vi tager ud til, siger Camilla Pedersen.
Indberetningerne gør sig også gældende i det daglige forvaltningsarbejde. For eksempel når lokalplaner skal screenes for Bilag 4-arter, eller hvis en borger har registreret en sjælden svamp på et udgået træ, som ellers er vurderet til at være til fare for borgerne. I sådanne tilfælde kan kommunen nu tage hensyn til både svamp og borger og kun topkappe træet i stedet for at fjerne det helt, fortæller biologen.
- Vi oplever virkelig, at borgerne gerne vil hjælpe med at passe på naturen – og med Arter er der nu mulighed for, at alle kan være med. Det er skønt, at et værktøj som Arter kan opleves som en leg for familier og borgere, og samtidig være ”alvor” for os, når vi bruger det i vores arbejde, siger hun.
Billede: Odense Kommune har i deres handleplan blandt andet brugt Arter-data til at udarbejde et biodiversitetskort for at få et overblik over mulige hotspots, der fortjener særlig opmærksomhed.
Arter gør adgangen til data nemmere
Ud over at Arter kan bruges til at indsende naturfund, så samler og udstiller portalen også data fra eksterne kilder. I dag er det næsten 50 millioner fund fra over 30 kilder. I stedet for at skulle downloade data fra hver sin portal, kan man nu downloade al data som ét samlet datasæt. Kommunen har brugt denne funktion til at kortlægge den aktuelle artsrigdom i Odense i et såkaldt biodiversitetskort. Det viser, hvor i kommunen der er ”hotspots” med en særlig høj biodiversitet, og det hjælper med at udpege områder, der skal passes særligt godt på.
- Det er fedt, at adgangen til data er blevet lettere. Når vi vurderer naturens tilstand, vil vi gerne have et så stort vidensgrundlag som muligt. Det vil sige, at vi så vidt muligt prøver at supplere vores egne undersøgelser med anden eksisterende viden. Det glæder mig, at den eksisterende artsdata i stigende grad bliver gjort tilgængeligt, så hele samfundet kan få glæde af den, fortæller hun.
Odense Kommune har i deres arbejde særligt fokus på en række stjernearter, som for eksempel engperlemorsommerfuglen, som kun findes ganske få steder på Fyn. Her kan borgerne være med til at holde øje med arten. Men alle arter har interesse for kommunen. Jo mere data, desto bedre, understreger Camilla Pedersen.