Sandsynlighedsvalidering af de store artsgrupper

Det er vigtigt for både brugere og forskere, at så mange fund som muligt bliver valideret. Ofte afhænger valideringen dog af en relativt lille gruppe artseksperter, der tjekker fundene igennem. Særligt i sommerferien, som er højsæson for indberetninger, kan der derfor opstå flaskehalse med længere ventetider end normalt på at få sine fund valideret.

Automatiske point til dine fund
Arter har derfor udviklet et automatisk valideringssystem, hvor nye fund kan modtage ”automatiske point”, hvis de opfylder nogle bestemte kriterier. Kriterierne er udarbejdet sammen med en række naturhistoriske foreninger og handler for eksempel om, hvorvidt arten er blevet fundet før i området og inden for et bestemt antal år. Er disse krav opfyldt, er det nemlig meget sandsynligt, at der er tale om den rigtige art. Der gives også point på fænologien, altså hvornår på året fundet er gjort. Derudover får letgenkendelige arter automatiske point, fordi de er meget svære at fejlbestemme. Det er arter som for eksempel hvid anemone, den røde fluesvamp, pindsvin eller marsvin (altså hvalen).

Eksperter får mere tid til de svære fund
Den automatiske validering skal understøtte den eksisterende ekspert- og fællesskabsvalidering og især give artseksperterne mere tid til at vurdere fund, der er svære at identificere. En hurtigere validering vil også gøre datagrundlaget for artsfund større for dem, som gerne vil bruge data fra Arter til forskning eller naturovervågning.

Flere artsgrupper følger
Den automatiske validering for de resterende store artsgrupper (fisk, edderkopper og insekter) er i øjeblikket begrænset til at give point til de letgenkendelige arter som for eksempel aborren, hvepseedderkoppen og admiralen. Systemet bliver dog løbende videreudviklet i samarbejde med Artsrådet, som består af repræsentanter fra de danske naturhistoriske foreninger. 

Læs mere om sandsynlighedsvalideringen og valideringssystemerne generelt.