Skrevet af: Sofie Nørgaard
Et problem, som mange brugere af Arters app har klaget over, er nu løst: Den utilsigtede oprettelse af dubletter, når man registrerer et fund. Dubletterne er blevet genereret på grund af en fejl i appen, som nu er rettet i den seneste version fra oktober 2024.
Hvis du oplever problemet med, at det samme fund optræder flere gange, skal du installere den nye app-version. Det vil løse problemet. Find appen i enten App Store eller Google Play og opdatér/geninstaller.
Har du allerede dubletter af dine fund, kan du selv slette dem, hvis de er under syv dage gamle. Er de ældre, skal du kontakte Arter Support for at få dem slettet. Har du flere dubletter, anbefaler vi, at du laver en samlet supportsag, hvor du linker til de fund, der skal slettes.