Skrevet af:
Der var stor aktion i Lille Vildmose i Nordjylland i weekenden fra den 19. til 20. august. 44 frivillige artseksperter og -entusiaster var mødt op i Høstemark Skov og Mose for at gøre status over områdets artsrigdom. I skrivende stund er der blevet fundet over 1000 forskellige arter – blandt de mere spektakulære fund er der den snyltende rørhat, larverne af tudse-guldfluen i næseborene af en tudse og gul prikvortelav, som kun er kendt få andre steder i landet.
Bioblitzen blev organiseret af AAGE V JENSEN NATURFOND, som ejer og forvalter Høstemark.