Der er lang vej, til vi er blot nogenlunde tæt på at vide, hvor mange arter, der reelt er til stede i Danmark. Det bliver vi af og til mindet om, når der udkommer artikler, som booster vores kendskab til enkelte grupper med en række nye arter.

En sådan er nu publiceret i European Journal of Taxonomy. Emnet er svampeklassen Laboulbeniomycetes, en bizar gruppe af svampe, der lever som snyltere på insekter. Klassen har ikke noget dansk navn, men kaldes i "daglig" tale labouler.

Denne monografi - et digert værk på hele 425 sider - rummer 195 arter, hvoraf de 166 (svarende til 85 %) er nye for Danmark. Ikke nok med det - hele 16 af disse viste sig at være nye arter for videnskaben og bliver hér beskrevet for første gang! Og der er med al sandsynlighed stadig et stykke vej til målet - kendskab til alle danske arter.

Monografien er skrevet af en af de få verdensførende laboul-eksperter - den spanske Sergi Santamaria, Universitat Autònoma de Barcelona i samarbejde med den danske billeekspert Jan Pedersen, Statens Naturhistoriske Museum, og står som et lysende eksempel på, hvad der kan produceres, når flere forskellige grene indenfor biologien slår sig sammen!

Mørk brunløber (Bradycellus csikii) inficeret med Laboulbenia eubradycelli. På engelsk kaldes labouler "beetle hangers", billehængere, hvilket giver god mening, når man ser på billedet ovenfor. De er dog langt fra alle så lange, oprette og tydelige. Foto: Aslak Kappel Hansen.

Et liv som snylter

Svampe der lever på insekter er ikke unikt for laboulerne, faktisk ses det inden for adskillige grupper af svampe. F.eks. er fluer, der er angrebet af flueskimmel ikke et sjældent syn, og en anden almindelig art, puppesnyltekølle, snylter på bl.a. pupper af sommerfugle. Men hvor disse er med dødelig udgang for ofrene, er laboulernes tilstedeværelse langt mindre dramatisk.

Ganske vist er labouler også snyltere, men de dræber ikke deres værter. De kan dog svække værten, hvis de findes i stort antal, hvorved deres mobilitet kan hæmmes betydeligt. Nogle labouler fæstner sig til værten med et såkaldt haustorium, hvorfra insektets panser gennembrydes, så svampen får adgang til næringsstoffer i hæmolymfen, groft sagt insekternes svar på blod. Hovedparten af laboulerne er imidlertid kun overfladisk fæstnet til værten, uden at gennembryde dens hudskelet, og det er et mysterium, hvor disse svampe får deres næring fra.

Overførslen af sporer sker især ved kontakt mellem to dyr, af og til i forbindelse med parringen, og derfor vil man i nogle tilfælde kunne se, at svampene forekommer forskellige steder på kroppen hos hanner og hunner.

Mikroskop-fotos af en lille håndfuld danske labouler, der viser et udsnit af den store variationsbredde. De hvide streger svarer til 50 μm. Fra venstre mod højre: Laboulbenia coneglianensis, Rhachomyces philonthinus, Rhachomyces spinosus og Eusynaptomyces hydrobii. Foto: Sergi Santamaria.

Hvem lægger krop til laboulerne ?

Omkring 300.000 insekter er blevet undersøgt ifm. artiklen i perioden 2013 til 2020. Hovedparten af disse er fra feltindsamlinger, men også ca. 50.000 præparerede insekter fra især samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum i København er minutiøst gennemgået - i jagten på såvel nye arter som nye værter.

Monografien rummer en tabel, der lister hele 384 værtsarter. Langt den overvejende del af disse er biller. Men også andre insektordener er repræsenteret i det danske materiale: fluer, tæger, kakerlakker, fjerlus og ørentviste. Herudover er en lille håndfuld fundet på tusindben.

Flere andre insektgrupper er kendt som værter i udlandet, heriblandt græshopper, myrer, termitter og trips. Heller ikke mider og mejere går ram forbi.

Som et kuriosum kan det nævnes, at laboul-arten Arthrorhynchus nycteribiae findes på flagermusefluer, der selv er blodsugere!

Reference

• Santamaria S. & Pedersen J. 2021. Laboulbeniomycetes (Fungi, Ascomycota) of Denmark. European Journal of Taxonomy 781: 1–425. https://doi.org/10.5852/ejt.2021.781.1583