Insekter
Fotografér en bi: Sådan gør du
Sidst opdateret d. 8. februar 2024Tag gode billeder af insekter
Sidst opdateret d. 2. oktober 2023Danske navne på myrer og galmyg. Og hvad så?
Sidst opdateret d. 17. november 2021Find frem til sommerfuglelarven
Sidst opdateret d. 13. april 2023Bøger om tæger og netvinger til download
Danske navne på myrer og galmyg. Og hvad så?
Så er der kommet nye danske navne på myrer og galmyg.
Disse navne er offentliggjort i to artikler i det seneste nummer af tidsskriftet Entomologiske Meddelelser og implementeret på Arter.
Og hvad så, hvad skal vi bruge de navne til?
Det er nu engang sådan, at det er lettere at sælge varen, i dette tilfælde oplysninger og engagement vedrørende små og beskedne småkryb, når navnene er beskrivende eller underholdende og ikke mindst til at forstå.
Det gælder f.eks. arten ballongalmyg med det noget mindre mundrette videnskabelige navn Zeuxidiplosis giardi - eller kompostmyre vs. Hypoponera punctatissima.
Dette gælder især, når varen skal bringes ud til lægmand, hr. og fru Danmark, Maren fra kæret, eller som det hedder på Arter: "Den almindelige bruger".
Et godt dansk navn indeholder viden
Med den voksende interesse for naturen og trang til formidling af oplevelser "derude", ikke mindst via de sociale medier, giver det langt større mening med danske navne på mere "obskure" arter nu end for blot få år siden.
I det videnskabelige arbejde blandt eksperter og fagfolk er de danske navne mindre vigtige. En stor del af arbejdet foregår ofte på tværs af landegrænser, hvor de videnskabelige navne er standarden, og hvor de danske navne bliver endnu et sæt navne at holde styr på.
Et godt dansk navn kan rumme information om udseende, levested, udbredelse, adfærd eller andet, der gør det lettere at huske navnet og koble det til arten, såsom rustbrun røvermyre og grå klitmyre.
Navne kan også være underholdende ved f.eks. at indeholde navne fra mytologien og fantasifigurer, såsom herkulesmyre og hattifnatgalmyg (figur fra Mumitroldene).
Skal navnet være beskrivende og artspecifikt, kan det dog være svært at undgå lange navne, såsom kællingetandblomstgalmyg.
Hattifnatgalmyg (Rondaniola bursaria). Hattifnatter er karakterer fra det finsk-svenske børnebogsunivers Mumitroldene. De er stille og fredelige væsener, døve og ikke just synderligt intelligente. De har har ét mål i livet - at vandre afsted mod horisonten i store flokke. Foto: Klavs Nielsen.
En fordel at give sammenhængende navne inden for en artsgruppe
Karakteristisk for de to artikler er, at navnene er meget velovervejede og velbegrundede, hvilket fremgår af de udførligt beskrevne retningslinjer (se referencerne nedenfor).
Men det er ikke nogen let opgave med relativt få bogstaver at forsyne arter med beskrivende navne, der optimalt set kun passer på de pågældende arter.
Det er klart en fordel, at en overvejende del eller alle arter i en given artsgruppe bliver navngivet i sammenhæng, hvilket sikrer en større ensartethed end via spredt fægtning, hvor f.eks. et bekvemt navn eller to opfindes ifm. udgivelse af en artikel.
En seriøs gennemarbejdning af et sæt navne vil ofte føre til kompromiser om tidligere benyttede navne. Modsat videnskabelige navne er der ingen regler for brugen af danske navne, og det står i princippet en forfatter frit for, hvilke navne der benyttes.
Der er dog en tilbøjelighed til, at man kun undtagelsesvis ændrer på gamle "hævdvundne" navne eller navne, der er blevet anbefalet af navneudvalg (i de få tilfælde, hvor sådanne findes!).
Flere navne på samme art er imidlertid ikke det store problem på platforme som Arter, da de kan angives som synonymer og dermed let fremsøges.
26 ud af 82 myrearter lever indendørs
Myreartiklen er i høj grad udarbejdet på grundlag af citizen science-projektet ”Myrejagten”.
I artiklen angives 82 myrearter som forekommende i Danmark, hvoraf de 26 dog kun findes indendørs i huse, væksthuse og zoologiske haver. I artiklen angives forslag til danske navne for samtlige arter. Hertil kommer 6 potentielle arter, der er kendt fra landene omkring os.
En fordel ved at navngive potentielle arter kan være at komme andre i forkøbet, så f.eks. journalister ikke får held til, at sensationsprægede navne såsom dræbersnegl slår rod i befolkningen.
Galmyg udgør en familie blandt de tovingede insekter (ud af flere end 100 familier). Det er dog ikke alle arter i familien, der er galledannende, men kun arter i underfamilien Cecidomyiinae. Med få undtagelser er alle disse nu forsynet med dansk navn - i alt ca. 280 arter.
Navngivningen af galmyg afviger fra den typiske navngivning af dyr ved, at udseendet af dyrene ikke er benyttet. Derimod danner værtsplanterne og de forandringer, gallerne forårsager på disse, grundlaget for navngivningen. De voksne myg er uanseelige og meget vanskelige at bestemme, så navngivning ud fra disse ville ikke give megen mening.