Sidst opdateret d. 27. maj 2024

Opret og se noter i Arters feltapp

En noter er en slags kladde til dit fund, som du kan oprette, mens du er i felten, og gøre færdig, når du kommer hjem.

Bemærk! Denne vejledning gælder kun for Arters gamle app. Har du installeret eller opdateret Arter appen efter den 23. maj 2024, kan du i stedet gemme fund som kladder (Se beslægtede emner 'Opret, rediger og indsend kladder i Arters feltapp') 

Opret note

Har du ikke alle de oplysninger, du skal bruge for at oprette et fund via appen, mens du er i felten, kan du i stedet oprette en note på din telefon og indsende fundet senere.

Opret note
Gå ind i menuen og tryk på 'Opret note'.

Tilføj oplysninger om dit fund
Du kommer nu ind på en side, hvor du kan

  • Tilføje fotos af dit fund
  • Skrive, hvad du har fundet
  • Rette placering, dato og tidspunkt 
  • Tilføje en beskrivelse af dit fund
    og
  • Tilføje flere oplysninger, der gør fundet mere værdifuldt.

Gem noten
Tryk på 'Opret note' nederst på siden, når du har indtastet de oplysninger, du har om fundet.

Se noter

Når du vil tilføje flere oplysninger til dine noter - og  indsende dem til Arter som fund - går du ind i menuen under 'Se noter'. Her kan du trykke på de enkelte noter og rette i dem (husk at klikke på 'Gem ændringer', inden du forlader noten, hvis du har ændret noget).

Når du har færdiggjort en note (alle nødvendige/ønskede informationer er indtastet, og du har trykket på 'Gem ændringer'), kan du indsende noten som et artsfund ved at trykke på den grønne knap med pil op.

Senoter Onepix
 
Beslægtede emner

Hvis du er kommet ind på denne side fra menuen i Arters app og har brug for hjælp til andre dele af Arter, skal du klikke på ’Hjælp og support’ i topbjælken.