Sidst opdateret d. 24. august 2026

Søg fund

I appen kan du gå på opdagelse blandt alle Arters fund. Læs her, hvordan du begrænser din søgning til det, du leder efter.

I appen kan du gå på opdagelse blandt alle Arters fund.

Fundene kan filtreres ved at benytte:

  • Hvor? 
  • Hvad? 
  • Hvem? 
  • Hvornår? 
  • Fundoplysninger 
  • Andre filtre

Disse kan benyttes i kombination til at udsøge de fund, du leder efter. 

1 Forside
2 Filtre


Hvor? 

I filtret 'Hvor' kan du afgrænse geografien for søgningen. 

  • 'I nærheden' leder i en cirkel på 5 km for telefonens nuværende placering. 
  • 'Vælg område'  
    Du kan trykke rundt på kortet for at placere cirklen det ønskede sted. Brug slideren i bunden af kortet til at gøre cirklen større eller mindre.
  • 'Hele landet' 
    Viser alle fund i hele Danmark.
  • 'Vælg lokaliteter'
    Viser en liste over 'regioner og kommuner', 'distrikter', 'nationalparker' og 'naturnationalparker' hvorfra der kan vælges en specifik lokalitet.

Hvad?

I 'Hvad?' kan du filtrere på forskellige taxonomiske valg. Det kan f.eks. være en specifik art (samt mulighed for at ekskludere en art), formgruppe eller artsgrupper. Du kan også vælge at se alle rødlistede arter, invasive arter eller arter som er lette at bestemme.

I bunden kan du vælge imellem kun validerede fund (default), både validerede og ikke-validerede, samt fund, der stadig afventer validering.

Hvem?

Her kan du søge efter fund fra en specifik bruger. 

Hvornår? 

'Hvornår' kan bruges til at afgrænse fund i tid. Der kan vælges mellem: 

  • Periode
  • Specifikke måneder
  • Præcise datoer

Fundoplysninger

Her kan du afgrænse fundene baseret på om der er særlige oplysninger på fundet herunder

  • Substrat
  • Levested
  • Livsstadie
  • Køn

Andre filtre

Her kan du vælge kun at se fund fra Arters brugere. Herved filtreres fund fra andre datasæt fra. 

Beslægtede emner