Pattedyr
Tag gode billeder af pattedyr
Sidst opdateret d. 25. september 2023Flagermus: Hvilket udstyr skal jeg bruge?
Sidst opdateret d. 5. oktober 2023Flagermusenes økologi
Sidst opdateret d. 5. oktober 2023Flagermus-sonogrammer - hvad er de og hvordan ser de ud?
Flagermus-sonogrammer - hvad er de og hvordan ser de ud?
Få en oversigt over de elementer, man kigger på for at analysere sonogrammer af flagermusskrig. Læs også beskrivelser af de mest almindelige flagermusarters sonogrammer.
Af Carsten Juel
Om sonogrammer
En optagelse af en serie flagermusskrig kan afbildes i et sonogram (lydbilleder). I et sonogram afbildes tiden på x-aksen og lydfrekvensen på y-aksen. Oftest benyttes en farvekode, så intensiteten af lyden fremgår af sonogrammet.
De enkelte skrig er uafhængige af hinanden, således at der er en stille tid mellem de enkelte skrig. I den stille periode opfanger flagermusen ekkoet fra det forudgående skrig.
De enkelte arters skrig er karakteriseret ved startfrekvensen, slutfrekvensen og frekvensen med den største intensitet. I en vurdering indgår desuden formen af de enkelte skrig (S-form, L-form (hockey-stav), I-form), hyppigheden (skrig per sekund) og endelig længden (varigheden) af et skrig (se figur 1).
Figur 1. Sonogram af Troldflagermus med definitioner af startfrekvens, slutfrekvens, længde af skriget og hyppigheden. Frekvensen med størst intensitet måles af programmet.
Det må pointeres, at skrigene kan variere efter forholdene, især startfrekvensen ændres. Værdierne nedenfor er derfor typiske cirka-værdier. Beskrivelsen omfatter kun de almindelige skrig (orienteringsskrig) ikke de sociale lyde.
Kort beskrivelse af sonogrammer fra de almindeligste arter
(til disse optagelser er brugt Pettersson 240x og programmet Batscan)
Dværgflagermus
Startfrekvens 80 kHz, slutfrekvens 54 (oftest over 50) kHz, størst intensitet ved 55 kHz. 11-12 skrig per sekund, længde af skrig 5,5 millisekunder. Tydelig afslutning på skriget (L-form eller ”hockeystav”), som ses på Figur 1.
Pipistrelflagermus
Startfrekvens 70 kHz, slutfrekvens 45-46 (under 50) kHz, størst intensitet ved 46-47 kHz. Ca. 10 skrig per sekund, længde af skrig 5,9 millisekunder. Tydelig afslutning på skriget. Der kan være et overlap mellem skrigene fra dværgflagermus og pipistrelflagermus. En sikker artsbestemmelse kræver derfor optagelser med lange sekvenser.
Troldflagermus
Startfrekvens 60 kHz, slutfrekvens 37 kHz, størst intensitet ved 39 kHz. 8-9 skrig per sekund, længde af skrig 5,9 millisekunder. Tydelig afslutning på de enkelte skrig, se Figur 1.
Vandflagermus
Startfrekvens 80 kHz, slutfrekvens 30 kHz, størst intensitet ved 40-47 kHz. 12-15 skrig per sekund, længde af skrig 3,2 millisekunder. Svag S-form. De enkelte skrig starter og slutter gradvist.
Damflagermus
Startfrekvens 60 kHz, slutfrekvens 26 kHz, størst intensitet ved 32-36 kHz. 15 skrig per sekund, længde af skrig 5-8 millisekunder, undertiden betydeligt længere. S-form. Gradvis start og slut.
Brunflagermus
To typer af skrig. Det ene har startfrekvens på 38 kHz, slutfrekvens 24 kHz, størst intensitet ved 24-25 kHz, det andet har startfrekvens ved 23 kHz, slutfrekvens ved 18-20 og størst intensitet ved 18-23 kHz. Ofte veksles mellem de to typer skrig, så det lyder lidt som ”blip-blop”. 3-5 skrig per sekund, længde af skrig 14-22 millisekunder.
Sydflagermus
Startfrekvens 40 kHz, slutfrekvens 21kHz, størst intensitet ved 25 kHz. 6-8 skrig per sekund, længde af skrig 8-10 millisekunder. Skrigene kan variere, i lukket terræn, som mellem træer, kan frekvenserne øges betydeligt.
Skimmelflagermus
Brun langøre (langøret flagermus)
Frynseflagermus
Meget stort frekvensområde. Startfrekvens 110 kHz, slutfrekvens 23-26 kHz, størst intensitet ved 39-47 kHz. 12 skrig per sekund. Skrigene slutter ofte under 30 kHz i modsætning til Brandts-/skæg-/Bechsteins flagermus, hvor skrigene slutter over 30 kHz. Ofte ses overtoner. Skrigets længde 2-7 millisekunder. Skrig næsten retlinjede.
Brandts /skæg-/Bechsteins flagermus
Disse tre arter kan ikke adskilles ud fra et enkelt sonogram. Startfrekvens 80-120 kHz, slutfrekvens 32-35 kHz (dvs. over 30 kHz i modsætning til frynseflagermus), størst intensitet ved 42-49 kHz. 12 skrig per sekund. Varighed 3-5 millisekunder.
Bredøret flagermus
To typer af skrig. Det ene har startfrekvens 44 kHz, slutfrekvens 29 kHz og størst intensitet 42 kHz. Det andet skrig, der ofte er det kraftigste, har startfrekvens 39 kHz, slutfrekvens 28 og størst intensitet ved 33 kHz. Skrigenes længde er 3-4 millisekunder. 9-14 skrig per sekund. I nogle situationer skiftes mellem de to typer skrig, i andre situationer kun det ene.
Lidt om lyd
Frekvensen angiver, hvor høj tonen er (dsv. ikke lydstyrken). Frekvensen måles og angives i Herz, H, eller kiloherz, kH. 1000 H = 1 kH. Det menneskelige øre kan høre frekvenser mellem 20 Hz og 20 kHz, hvilket betyder, at langt de fleste flagermusskrig ikke kan høres med det blotte øre.
Lydstyrken er lig med lydintensiteten. Den måles i Bell og angives oftest i decibel, dB. I sonogrammer er lydintensiten illustreret gennem en farvekode, hvor grøn er lav intensitet og rød er høj intensitet.