Gør dit fund anvendeligt til rødlistevurdering med supplerende data
Skrevet af: Arter
Supplerende data for udvalgte artsgrupper
Herunder kommer et par eksempler – for udvalgte artsgrupper – på de vigtigste supplerende oplysninger at få noteret sammen med fundet for at muliggøre effektiv kvalitetssikring af fundet og øge anvendeligheden for rødlistevurdering. Generelt stiger vigtigheden af supplerende data i takt med, hvor sjælden arten er. For de almindeligt forekommende, hyppige arter er det som udgangspunkt ikke vigtigt for rødlistevurderingseksperterne, at der er beskrevet detaljer om fundet.
Supplerende data for planter
- Skillekarakterer, der ikke fremgår af fotos
For planterne er det vigtigt at beskrive de bestemmelseskarakterer, som ikke ses på fotos. Hvis det for eksempel er en af de familier/slægter, hvor behåringen er en god skillekarakter, så er det vigtigt at beskrive, hvordan behåringen er i lup. Det samme gælder voksemåde (tuet, tæppedannende etc.), ca. højde osv. Disse oplysninger angives i feltet Tilføj evt. beskrivelse af dit fund. - Levested
Desuden er det vigtigt at kende plantens voksested (mose, eng, overdrev, kalkrigt, sandet, surt osv.). Denne oplysning vælges fra dropdown-listen i feltet Levested. Andre vigtige detaljer som for eksempel, om der var græsning med store dyr og om der var tilgroet, angives som fri tekst i feltet Beskriv økologien. - Antal/hyppighed
Endelig er det ofte relevant for vurderingseksperten at vide, hvor mange individer af pågældende art, der var i området, enten optalt (hvis der er relativt få) i feltet Antal, eller forklaret med bredere kategorier, som kan vælges fra dropdown-listen i feltet Hyppighed.
Supplerende data for mosser
- Skillekarakterer, der ikke fremgår af fotos
For mosserne er det vigtigt at beskrive de bestemmelseskarakterer, som ikke ses på fotos. Disse oplysninger angives i feltet Tilføj evt. beskrivelse af dit fund. De mest almindelige karakterer, som anvendes til bestemmelse af bladmosser, er beskrevet i denne vejledning: HVORDAN BESTEMMER MAN BLADMOSSER (bryologkredsen.dk) - Levested
Desuden er det vigtigt at kende mossets voksested. Denne oplysning vælges fra dropdown-listen i feltet Levested. Andre vigtige detaljer angives som fri tekst i feltet Beskriv økologien. - Substrat
For mange mosser er det også vigtigt at vide, hvad arten voksede på (jord/humus, bark af træer, sten, asfalt osv.). Denne oplysning vælges fra dropdown-listen i feltet Substrat. - Livsstadie
En anden vigtig oplysning er, om mosserne formerer sig på observationstidspunktet, og hvis det gør, foregår det vha. sporer, som dannes i deres sporehuse, eller vha. særlige ynglelegemer. Informationen angives i feltet Livsstadie: Gametofyt betyder, at der hverken sporehuse eller specielle formeringsorganer i bestanden. - Antal/hyppighed
Endelig er det ofte relevant for vurderingseksperten at vide, hvor mange individer af pågældende art, der var i området. Udfordringen er dog, at det er umuligt at definere et individ hos mosserne, derfor anvender vi typisk feltet Hyppighed med en drop-downliste over bredere kategorier. For enkelte arter, f.eks. Grøn og Rundkapslet Buxbaumia, kan man optælle sporehuse (der plejer at være relativt få af dem) og angive det præcise resultat i feltet Antal.
Supplerende data for svampe og laver
- Levested
For mykorrhizasvampe er det oftest vigtigt at notere hvilke træer/planter, der var i nærheden fordi mange svampe er ret specifikke ift. hvilken mykorrhizavært, de har. Disse oplysninger angives i feltet Levested. - Substrat
For andre svampe inklusiv laver er detaljer om substrat og levested vigtigt, især hvis dette ikke ses tydeligt på fotos. Noteres i feltet Substrat. - Duft og smag (OBS! Spørg altid en ekspert først)
Oplysninger om antal individer er vanskeligt at opgøre for langt de fleste svampe og laver, men det kan være nyttigt at notere om man har set en art på et eller flere træer, eller som flere, tydeligt adskilte mycelier. Endelig er det ofte relevant at beskrive duft og smag, da det kan være vigtig information for artsbestemmelsen (spørg en svampekyndig hvordan man gør inden du smager på svampe!). Disse informationer kan angives som fritekst i feltet Beskriv økologien.
Supplerende data for insekter
- Fundet på
Det er enormt svært at beskrive, hvad der er vigtige supplerende data for insekter generelt, fordi de er så forskelligartede, men detaljer som ikke ses på fotos, er næsten altid vigtige, ligesom det kan være væsentligt at notere, i feltet Beskriv økologien, hvilke(n) planteart(er) arten er observeret på, hvis ikke man kan se det på fotos.
Supplerende data for fugle og pattedyr
- Adfærd
En ret stor del af disse arter er mindre specialiserede ift. levested og mere mobile end de tidligere nævnte grupper, og vil derfor ofte kunne træffes i mange forskellige habitater. Derfor er et vellignende foto ofte det vigtigste og gerne suppleret med artens adfærd, især hvis man har indikationer på at arten yngler i nærheden (yngleadfærd, man har set dens rede etc.). Disse informationer kan indberettes i feltet Adfærd.
For mange vidt udbredte pattedyr kræver rødlistevurderinger meget omfattende data for at kunne bestemme populationsstørrelser og udbredelse, og i disse tilfælde er observationsdata fra Arter sjældent tilstrækkelige. Indberettede fund fra Arter har dog værdi for de arter, der ikke allerede er vidt udbredte for at ændringer i udbredelsen kan følges. Der skal altid være et foto som viser artskarakteristika.
Flagermus kan også dokumenteres med akustiske observationer. Der skal være en ikke-komprimeret optagelse, som kan downloades til kvalitetssikring. Optagelserne skal være full-spektrum, real-time. Detektortype og indstillingerne på detektoren bør nævnes. En beskrivelse af flagermusens adfærd kan øge muligheden for at artsbestemme arten.
Læs mere om, hvordan du observerer flagermus, og hvilket udstyr du kan bruge i artiklerne Om flagermusene i Danmark, Flagermus-sonogrammer - hvad er de og hvordan ser de ud? og Flagermus: Hvilket udstyr skal jeg bruge?.
Foto af langbladet soldug (truet (EN)): Bjarne Aa Jensen/Arter