Sidst opdateret d. 27. februar 2026

Validering og artsbestemmelse af andres fund

Hjælp med at validere og artsbestemme andres fund

Hjælp Arter og andre brugere med at validere andre brugeres fund.  

Det er vigtigt at hjælpe med valideringen, så fundene bliver anset for pålidelige og kvalitetssikrede data, der kan bruges i forskning, naturforvaltningen m.v. Der er flere veje, hvis du vil hjælp med at artsbestemme og validere fund på Arter.

Validering og artbestemmelse trin for trin

Fra 'Dit overblik' kan du gå direkte ind på et fund, der mangler validering under 'Hjælp med at validere fund': Tryk på fundet eller gå til 'Bestem art' ved at vælge 'Se flere'.

 

Skærmbillede 2026 02 27 141742

 

 

Du kan også gå til 'Bestem art' fra hovedmenuen i venstre side.

Her finder du en oversigt over de fund, du kan være med til at artsbestemme. Du kan filtrere fundene, hvis du f.eks. vil finde den artsgruppe, du ved mest om.

 

Skærmbillede 2026 02 27 142316

 

 Klik på et fund. Under billederne af fundet kan du se artsforslag, der er foreslået af andre brugere. Er du enig i et artsforslag, trykker du på 'Jeg er enig', og fundet får dermed flere point.

 

Skærmbillede 2026 02 27 142128

 


Du kan også se fundets nuværende point, og du kan foreslå en ny art (eller slægt, familie, orden osv.), hvis du ikke er enig i de(t) nuværende artsforslag.

Der findes tre valideringsstatusser
  1. Sandsynlighedsvalideret: tildeles når et artsforslag har opnået ≥7 point, ud fra informationer om geografi, fænologi og genkendelighed.  
  2. Fællesskabsvalideret: tildeles når et artsforslag har opnået ≥10 point som er tildelt af minimum to brugere. 
  3. Ekspertvalideret: tildeles når en ekspertbruger har angivet, at de er enig med et artsforslag. En artsekspert kan på egen hånd validere et fund. 

Beslægtede emner