Artseksperterne, altså de brugere, som kan ekspertvalidere dine fund, kan sætte dit fund på pause, når de har brug for at få flere informationer for at kunne afgøre artsbestemmelsen.
Artseksperterne, altså de brugere, som kan ekspertvalidere dine fund, kan sætte dit fund på pause, når de har brug for at få flere informationer for at kunne afgøre artsbestemmelsen, eller de har opdaget en fejl i fx dato eller sted i fundet. Hvis dit fund sættes på pause, vil artseksperten henvende sig til dig direkte via kommentarsporet.
Mens dit fund er på pause, indgår det ikke i Arters samlede katalog over fund, og har status som ”på pause”.
Der er ingen begrænsning på, hvor længe fundet kan være på pause, da det afhænger af, om finderen svarer på spørgsmålene stillet af eksperten.
Når finder har tilføjet og gennemført de nødvendige informationer og rettelser, kan dit fund valideres og pause-statussen ophæves. Dit fund vil nu igen indgå i det samlede katalog over fund på Arter.
Husk at skrive til artseksperten i kommentarfeltet, når du opdaterer fundet.