Skrevet af: Arter
Flagermuseksperterne Jan Durinck og Carsten Juel har lavet guides til jer, der er interesserede i flagermus, og hvordan I bedst kan artsbestemme dem. Her får du både informationer om, hvilket udstyr du skal bruge for at kunne opfange flagermusenes kald samt en guide, der viser, hvordan du skal tyde optagelserne. Guiden indeholder også eksempler på, hvordan sonogrammerne typisk ser ud for de mest almindelige arter.
Find introvejledningerne her
Hvorfor artsbestemme flagermus på lyd?
I Danmark er det muligt at opleve 17 forskellige flagermusarter. Selvom det ikke lyder af særligt mange, så er flagermus små, hurtigtflyvende og nataktive dyr, der er enormt svære at adskille fra hinanden på deres udseende alene - end ikke hvis man stod med dem i hånden. Af den årsag bruger man i høj grad lydoptagelser og tilhørende sonogrammer af deres kald til at artsbestemme dem.
Kaldet har en helt særlig funktion
Flagermus er de eneste pattedyr i verden, der rigtigt kan flyve. De lever af insekter, som de ved hjælp af ultralyd fanger i luften eller tæt på vandoverflader.
Lydene udsendes og modtages lidt som en sonar - det er samme metode som for eksempel delfiner benytter. Lydene de sender ud danner et 3D-billede af deres omgivelser og de insekter, de spiser. Det gør også, at deres kald ikke altid lyder ens. Alt efter, hvilke omgivelser de flyver i - for eksempel henover en sø eller mellem skovens træer - tilpasser de deres kald for at optimere deres ekkolokalisering. Det kræver derfor både udstyr, erfaring og viden om deres adfærd og udbredelse at bestemme flagermus helt ned til art. Er du nysgerrig på, hvordan man bærer sig ad, kan du i guidesene få tips og tricks til udstyr, og hvordan du analyserer dine lydoptagelser.
Foto: Robin Elmer Huzell/Arter