Arter har sammen med Artsrådet udpeget nogle værdimæssige principper, der skal danne et solidt og positivt fundament for vores faglige fællesskab på Arter.
Tag udgangspunkt i følgende værdier i al kommunikation på Arter:
- Imødekommenhed
- Nysgerrighed
- Faglighed
- Anerkendelse
- Venlighed
Gode tips og tricks til alle:
- Tal hinanden op: Husk at rose hinanden, sige tak for hjælpen og brug stjerne-funktionen for at stemme på den besked, der besvarede dit spørgsmål bedst.
- Der findes ingen dumme spørgsmål ☺️Hvis du ikke har noget konstruktivt at tilføje til tråden, så undlad at kommentere.
- Faglig dialog frem for holdninger: Det er et mødested for faglige snakke og spørgsmål, ikke et diskussionsforum for politiske holdninger
- Vær undersøgende og nysgerrig frem for dømmende, når du er uenig med nogen;
- F.eks. skriv: “Vil du forklare, hvilke kendetegn du kigger på, når man skal kende forskel på X og X?” i stedet for: “[Tekst]!!!!?!” eller “Alle ved jo …” eller “Det er da indlysende, at …”
- Hold pause fra tastaturet, hvis du bliver irriteret: Træk dig i en periode og genovervej så dine formuleringer. Husk at andre ser og husker, hvad du har skrevet.
- Vær åben og ydmyg omkring huller i din egen viden
- Når du opretter en tråd i forum eller kommenterer et fund, så vær så specifik og præcis som muligt.
- Sig altid tak for hjælpen. Vær bevidst om, at folk gør sig umage og bruger tid på at besvare dine spørgsmål og kommentarer bedst muligt.
Hvis du er ekspert på området:
- Giv skulderklap! Det motiverer brugere, hvis du anerkender gode fund, god dokumentation og gode spørgsmål.
- Vær det gode eksempel. Vær åben omkring egne begrænsninger og huller i viden.
- Dine ord har vægt. Vær rummelig omkring andres uvidenhed og kom folk i møde. Når brugere oplever positiv/konstruktiv feedback, giver det pote.
Hvis du er ny:
- Generelle spørgsmål til kendetegn, skillekarakterer og artsbestemmelse er som udgangspunkt velkomne i foraerne på de forskellige fællesskaber, men har du har brug for hjælp til at artsbestemme et af dine fund, så tilkald hjælp på kommentarsporet under dit fund.
- Vær tålmodig og forvent ikke svar med det samme. Man får ikke push-notifikationer fra fx Arter-appen, derfor kan der gå lidt tid, før dit spørgsmål opdages. Du kan evt. tagge relevante brugere, hvis du vil tilkalde en bestemt bruger.
Beslægtede emner