Danske navne

I Danmark kendes omkring 40.000 arter af dyr, planter og svampe m.v. Alle disse har et videnskabeligt navn, der følger internationale kommissioner for hhv. zoologi og botanik.
Rundt regnet halvdelen af danske arter har et dansk navn. Modsat videnskabelige navne er der ingen regler for brugen og opfindelsen af danske navne på danske organismer. Hvem som helst har i princippet lov til at finde på nye navne. Om de bider sig fast og vinder hævd er en anden sag.

I et forsøg på at holde hånd i hanke med situationen, er der i 2024 i regi af Statens Naturhistoriske Museum oprettet et såkaldt Taxonråd. Formidlingen af godkendte og anbefalede navne samt Taxonrådets arbejde vil ske via artsportalen Arter.

Rådets vigtigste opgave er at arbejde for fælles fodslaw, så vi alle, så vidt det er muligt og giver mening, arbejder os hen imod en fælles navneliste, til gavn for entydig kommunikation og til at gøre genkendelse af mindre kendte organismegrupper mere tilgængeligt for personer, der bliver afskrækket af svært forståelige videnskabelige navne.

Det er vigtigt at pointere, at Taxonrådet ikke som udgangspunkt har til opgave at finde på nye navne, men primært at varetage brugen af eksisterende navne, vælge hvilke navne der skal være gældende, hvor flere er i spil - og ikke mindst vejlede og rådgive eksperter ifm. med ønsker om nye navne.

Det skal også fremhæves, at det måske vigtigste kriterie er hævdprincippet. Har en art et vidt udbredt navn, bør det ikke ændres.

Hovedformålet er, så vidt muligt, at sikre en konsistent og konsekvent brug af danske navne. Til brug for dette arbejde har Taxonrådet udarbejdet et sæt kriterier, ”De ti bud” (se nedenfor), på basis af kriterier fra en række tidligere og eksisterende navneprojekter mv.

I tilfælde hvor der findes eksisterende navneudvalg, som det f.eks. gælder for planter, fugle, svampe og skadelige insekter m.v., vil anbefalingerne fra disse blive fulgt. Det samme gælder som udgangspunkt for navnelister udarbejdet af eksperter, som f.eks. listerne over mosser og svirrefluer.

Det skal også påpeges, at det ikke er et mål at føje danske navne til samtlige danske arter, men at prioritere spektakulære, karakteristiske, forvaltningsrelevante arter etc.

Vi vil nu og i de kommende måneder formidle Taxonrådets eksistens via en række forskellige kanaler, bl.a. nyhedsbreve på SNM og Arter og artikler i diverse naturhistoriske tidsskrifter. Herudover har vi lavet en aftale med Lex.dk om fælles fodslaw og en artikel om Taxonrådet og danske navne, og på Wikipedia vil vi ligeledes lave en notits om vores eksistens med en anbefaling om at følge navnene på Arter.

Vi håber I vil hjælpe os med bestræbelserne på at ensrette og strømline brugen af danske navne ved at benytte de navne, som fremgår af artsportalen Arter.

Ikke kun danske navne

Har I ønsker eller kommentarer vedrørende Taxonrådet og dets arbejde eller generelt eller specifikt vedrørende danske navne, bedes I kontakte supporten på artsportalen Arter.

Mvh. Taxonrådet