Kigger man på udbredelsen af en art i Danmark på Arter, kan man i nogle tilfælde få en fornemmelse af artens udbredelse i et større perspektiv.

Findes f.eks. en planteart primært langs den vestjyske kyst, har den meget tænkeligt en atlantisk udbredelse. Findes en bille overvejende i den sydlige del af landet, er det meget sandsynligt en varmekrævende art – og måske en art, vi vil komme til at se meget mere til i fremtiden pga. klimaforandringerne.

Men i de fleste tilfælde kan man kun gisne om en arts udbredelse i Europa og verden ved at kigge på danmarkskortet på Arter.

Med et enkelt klik i Artsbogen kan man imidlertid i de fleste tilfælde få et rigtig godt indtryk af en arts globale udbredelse. Porten til denne information er knappen ”Se hos GBIF”. Et tryk på denne og man bliver ledt hen til ”Artsbogen” på GBIF, der bl.a. rummer et globalt udbredeleseskort. En sådan rejse mellem Arter og GBIF kan føre til interessante – og ofte uventede informationer omkring arters udbredelse. 

Klik på "Se hos GBIF" og se et kort over den kendte og registrerede udbredelse for en (næsten) hvilken som helst art på Arter.

Nogle arter findes over stort set hele kloden, andre er begrænset til bitte små områder. Nogle findes i arktiske egne, andre i troperne. Atter andre har en nordlig, sydlig, østlig eller vestlig udbredelse.

Nogle arter er meget stedfaste, andre spredes let og ændrer hurtigt deres udbredelse. Udbredelsen hos nogle arter er som den ”altid” har været, hos andre bliver den mindre og mindre f.eks. pga. ødelæggelse af levesteder. Andre udvider deres territorium, f.eks. pga. menneskelig introduktion. Klimaforandringer rykker også rundt på arter – nogle forsvinder andre kommer til.

Nedenfor angives en række eksempler på forskellige globale udbredelsesmønstre for danske taxa, men tag selv på opdagelse.

Gråspurven er en af de mest udbredte fuglearter i verden.

En art, der overraskende nok ikke halter langt efter gråspurven, er fiskeørnen - en art, der i Danmark er en sjælden ynglefugl med blot en håndfuld ynglelokaliteter. 

Endemiske arter er arter, som har en begrænset global udbredelse. Danmark er selvsagt ikke et hotspot for endemisme, men ikke desto mindre har vi flere eksempler på arter, der kun findes i Danmark. En af disse er jysk markgræshoppe, der blev nybeskrevet i 2004 på basis af fund fra Vestjylland. 

Eng-skær er en sjælden plante, der vokser på bl.a. kalkrige enge og overdrev. Som det fremgår af kortet har den sin hovedudbredelse i Centraleuropa.

 Nogle arter har en nordlig atlantisk udbredelse. Det gælder f.eks. hestetunge, en sjælden dansk planteart, der findes langs kysterne på den nordlige halvkugle

Lampretter, en klasse af fisk, der i Danmark rummer tre arter med folkenavnet ”niøjne”, pga. gælleåbningernes lighed med øjne, er udbredt på den nordlige og sydlige del af kloden, hvorimod den er stort set fraværende i troperne. 

Af og til går der kuk i GPS’en hos en fugl, hvilket bringer den på afveje. F.eks. blev den asiatiske art, sinkiangløvsanger, i 2016 føjet til den danske fugleliste.

Tilsvarende kom et individ af en anden fugleart, gul sanger, i 2022 på afveje fra sin normale udbredelse mod vest – i Amerika.

Udbredelseskortene på GBIF kan også give nogle gode fingerpeg om, hvilke arter, der kan forventes at dukke op i Danmark. Et eksempel på en sådan art er blomstertægen Cremnocephalus albolineatus, der findes så godt som hele vejen rundt om os.

Kortene på GBIF kan også afsløre potentielt forkerte eller tvivlsomme fundangivelser. F.eks. er der højst sandsynligt  tale om en fejlbestemmelse mht. angivelsen af vårfluearten Mystacides sepulchralis, der tydeligvis er en amerikansk art. Spredningspotentialet er ikke just det samme som hos gul sanger (se ovenfor), men der bliver konstant indført og indslæbt arter på kryds og tværs af kloden, så man kan aldrig vide…

Beslægtede emner

• Arter & GBIF
• Kortlægning af fund fra eksterne datasæt
• GBIF