Sidst opdateret d. 22. januar 2024

Kritisk brug af kort og fundangivelser

Hvorfor er så mange udbredelseskort misvisende ?

Du har meget tænkeligt oplevet det – og måske ikke blot en enkelt gang, men gentagne gange:
Du klikker dig vej til kortet over forekomsten for en given art og tager dig til hovedet, da kortet viser en række fund, som ikke burde være der – og omvendt mangler fund, der burde være der.

Du bliver først forvirret, siden frustreret og irriteret. Der er næppe megen trøst at hente i, at vi på Arter har de samme frustrationer, og du vil nok have svært ved at stille dig tilfreds med, at det må forventes at blive bedre med tiden, men blot tilnærmelsesvis perfekt bliver det næppe nogensinde.

Med ca. 50 mio. fund med oprindelse i en lang række datasæt med forskellige kriterier, krav etc., må vi nok se i øjnene, at vi aldrig kommer uden om en vis fejlprocent.

Vi vil anbefale, at du tager et kig på årsagerne nævnt nedenfor, så du i det mindste får en forståelse for, hvor hunden(e) ligger begravet. Tag ligeledes et kig på på "Den perfekte bruger" nederst.

Kort Uden Fund

Hvorfor vises mine fund af en bestemt art fra iNaturalist ikke, når Arter importerer fund fra denne database ? Det kan der være mange grunde til. For det første er det kun fund af forskningskvalitet, der overføres til Arter. En anden grund kan være, at en art på iNaturalist optræder under et andet navn på Arter. Hvis dette navn ikke findes på Arter, skal der foretages en manuel kobling. Dette kan tage noget tid, og selv når det er gjort, kan der gå yderligere noget tid, da datasættet ikke synkroniseres dagligt. For en uddybning af disse samt andre årsager - se nedenfor.

Kortene på Arter viser som udgangspunkt samtlige fund fra såvel Arter som fra en række eksterne datasæt.

Såvel omfanget som ”lødigheden” af de enkelte datasæt varierer imidlertid meget, og fejl og mangler er talrige. Vi vil derfor opfordre brugere af Arter til at til- og fravælge datasæt med et kritisk blik.

Det er dog på sin plads at pointere, at der ikke er 100% garanti for korrekthed af fund, blot fordi de f.eks. er publiceret i et anerkendt tidsskrift.

Fejlangivne/fejlbestemte fund meldt ind direkte via Arter har vi mulighed for at ændre og slette. Fund fra eksterne datasæt kan vi derimod ikke umiddelbart gøre noget ved. Det anbefales derfor at gå direkte til kilden for at få ændret fund. Der er dog planer om en feature, hvor fejlangivne/fejlbestemte fund kan flages og dermed udelukkes fra søgninger på Arter.

Det er vigtigt at påpege, at et kort over en arts fund på Arter langt fra nødvendigvis afspejler dennes reelle udbredelse. For det første skal man selvfølgelig sikre sig, at man har tilpasset søgningen med de rette filtre. For det andet er det naturligvis meget langt fra alle kendte danske fund, der er implementeret på Arter (meget forskelligt fra artsgruppe til artsgruppe). For det tredje er der masser angivelser af fund, der er fejlbehæftede af den ene eller anden grund.

Summa summarum...
Hvis man skal bruge data til forskning, skolearbejde eller lignende, bør man derfor gøre sig klart, at fundangivelserne på Arter skal tages med en række forbehold.

Eksempler på årsager til mangelfulde eller fejlbehæftede visninger gives nedenfor. 


Årsager til manglende visning af fund og udbredelse
  • Kun validerede fund på Arter vises som standard. Ikke-validerede fund skal aktivt tilvælges
  • Kun standardtaxa vises ved en standardsøgning. Vil du inkludere ikke-standardtaxa, skal dette tilvælges aktivt. Du kan evt. via din brugerprofil ændre dette, så ikke-standardtaxa medtages fremover med mindre andet angives
  • Angivelsen af forekomsten for en art afspejler i høj grad, hvor folk bor og arbejder, og hvor deres yndlingslokaliteter er, fremfor at give et realistisk billede af en arts reelle udbredelse
  • Oversete grupper. Det kan næppe komme bag på nogen, at der indmeldes flere fund af dagsommerfugle end af mider, og at tilsvarende færre fund af sidstnævnte bliver valideret, både pga. manglende interesse og manglende ekspertise
  • Visse arter i eksterne datasæt oprettes ikke. Det gælder f.eks. mange ikke-naturaliserede plantearter og husdyr
  • Kun validerede data fra eksterne datasæt importeres til Arter via GBIF
  • Fund fra eksterne datasæt uden tidsangivelse eller georeferering importeres ikke
  • Fund i eksterne datasæt kan være afgivet med så stærk brugsbegrænsning, at de ikke udveksles med GBIF, hvorfra Arter henter data
  • Fund i eksterne datasæt, der optræder under navne, som ikke findes på Arter, importeres ikke automatisk. Det kan skyldes, at de optræder under synonymer, som ikke er oprettet på Arter, små forskelle i det videnskabelige navn, fejlangivelser eller nye hidtil ukendte arter for Danmark. De relevante taxa/navne oprettes løbende manuelt
  • Nogle fund i eksterne datasæt er endnu ikke blevet synkroniseret. Enkelte datasæt synkroniserer kun nye data f.eks. fra 2020 og frem. Ændringer af ældre data, vil således ikke blive synkroniseret i Arter
  • Der går lidt tid før fund fra eksterne datasæt bliver vist på Arter. Hovedparten af eksterne datasæt er statiske, men enkelte er dynamiske og synkroniseres med Arter med mellemrum (typisk ugentligt eller hver anden uge). Drifsforstyrrelser (i begge ender) kan forlænge dette tidsrum

Årsager til fejlvisninger af fund
  • Fejlbestemmelse. Desværre må det forventes, at en vis procentdel af fundangivelserne vil bero på fejlbestemmelser
  • Fejl i georefereringen. Det kan f.eks. opstå, hvis GPS-koordinaterne ikke er opdateret ifm., at der tages et billede 
  • Fund fra bl.a. flere  atlasundersøgelser angives med stor unøjagtighed. Typisk opereres der med 5x5 eller 10x10 km2 kvadrater og fundene angives fra centrum af de respektive kvadrater
  • Visse fund er sløret. Det gælder især sjældne arter, der angives med en stor unøjagtighed for at beskytte dem mod forstyrrelser
  • Bugs i systemet. Med en efterhånden lang række databaser og datasæt, der ”snakker sammen”, omfattende i alt ca. 50 mio. fund, er det næsten givet, at der ind imellem opstår tekniske problemer og fejl
  • Banale indtastningsfejl kan naturligvis ikke undgås og kan føre til forkerte visninger (se eksempel med blåtoppet kohvede nedenfor)
Blåtoppet Kohvede

Blåtoppet kohvedes forekomst i Danmark i følge Arter (pr. 16-11-2022). Samtlige forekomster i Jylland og på Fyn stammer fra eksterne datasæt, men er med al sandsynlighed fejlangivne. Et sandsynligt scenarie (for i det mindste nogen af fundene) er, at der er "ramt ved siden af" ved indtastningen af fundet, så blåtoppet kohvede ved en fejl er valgt ved indtastning i stedet for blåtop.

Bugbase

Kort over fund fra Bugbase (sommerfugle-datasæt). De markerede fund skyldes næppe en reel forekomst på havet, men derimod, at fundene angives i 10x10 km2 kvadrater med centrum i kvadratet (bemærk at fundene ligger på rad og række). Lignende tilfælde kan føre til andre pudsige forekomster såsom torsk på land.


Den perfekte bruger
 
  • Læs ovenstående - og også meget gerne de artikler, der henvises til under "Beslægtede emner"
  • Brug kort og fundlister kritisk
  • Vælg højkvalitetsdatasæt og suppler med andre datasæt med et kritisk blik
  • Anmeld fejl i Arter-datasættet via supporten
  • Anmeld fejl i eksterne datasæt direkte hos kilden
  • Send forslag og gode idéer vedrørende forbedring og optimering til supporten
  • Tænk ikke kun på, hvad vi kan gøre for dig, men også hvad du kan gøre for os - og ikke mindst dig selv
  • Sidst men ikke mindst - acceptér at der, uanset hvor meget vi får ryddet op, vil være fejlbehæftede og mangelfulde kort og fundlister - og hav tålmodighed

God fornøjelse


Beslægtede emner