Ny feature (marts 2022)
Indrapporter flere fund på én gang, når de er fundet på samme tur
Tur-funktionen er tiltænkt som en mulighed for brugeren til at kunne indberette flere fund fra samme tur (gåtur, felttur eller lignende) på én gang. Tur-funktionen er en to-trins raket, hvor du i trin 1 skal indtaste generelle informationer for turen (turnavn, tid og sted) og i trin 2 indtaste de enkelte fund og oplysninger tilknyttet dem. En tur oprettes under fanen Nyt fund, hvor der oppe i højre hjørne vil være en knap med teksten Indsend tur >. Trykker du på denne, vil du blive ledt hen til en side, hvor du kan indsende flere fund for en enkelt tur.
Trin 1: generelle tur-informationer
Under trin 1 bliver du bedt om at oplyse generelle informationer for turen, hvor følgende informationer skal udfyldes for at kunne indsende turen:
Som standardindstilling vil tur-navnet have dags dato, ligesom denne også vil anvendes som startdato. Navnet kan du rette til som du ønsker, hvilket vil gøre det lettere for dig at genfinde turen, hvis du vil rette i den. Yderligere valgfrie oplysninger under trin 1 inkluderer følgende:
Lokaliteten for turen angiver du ved at trykke på knappen Vælg sted, hvor der vil poppe et kort op. Hvis der ikke angives en lokalitet for turen som helhed, skal der angives en lokalitet for fundene for at kunne indsende turen.
Trin 2: Tilføj dine fund
De enkelte fund indberettes under trin 2. Dette minder meget om det, du normalt gør, når du blot vil indberette et enkelt fund. Først laver du en søgning efter den art, som du vil angive til dit første fund, og vælger den art der passer. Bemærk, at du ved en tur ikke kan angive, at du ikke ved hvad du har fundet. Sådanne fund må da indberettes på almindelig vis, men kan tilføjes til turen under Tilføj flere oplysninger nederst på siden. Dette kan også være brugbart, hvis man har glemt at indtaste et fund under oprettelsen af turen. Bemærk, at kun ens egne ture kan fremsøges og vælges til fund, samt manuel ændring af funddato, tid og sted for det nye fund, da dette ikke automatisk overføres fra tur-informationerne, når fundet oprettes separat.
Når du har valgt en art, kan du indtaste fundspecifikke informationer såsom livsstadie, antal, registreringsmetode mm. samt tilføje et eller flere billeder til fundet. Som standardindstilling vil lokaliteten for fundet være den som du angav for turen eller det først indtastede fund. Dette kan du dog rette ved at klikke på koordinaterne, der står ud for fundet. Ændrer du informationer for et enkelt fund, vil det ikke ændre det, du angav for turen som helhed eller de øvrige fund, men kun gøre sig gældende for det aktuelle fund!
Når du færdig med at indtaste oplysningerne for det første fund, kan du tilføje det næste ved at fremsøge en ny art i søgefeltet nedenfor og gentage processen. Dette gøres for alle fund i turen. Der er ikke en grænse for, hvor mange fund du kan indtaste per tur.
Når du har indtastet alle fund fra en tur samt de oplysninger, du ønsker at give for de enkelte fund, trykker du på Indsend tur i bunden af siden. Dine indtastede fund vil nu fremgå på din fundliste, hvor der for de enkelte fund også vil stå, fra hvilken tur de er indrapporteret.
Du kan vende tilbage og færdiggøre turen på et senere tidspunkt
Hvis du under oprettelsen af en tur ikke kan færdiggøre den, kan siden lukkes ned uden tab af allerede indtastede tur- og fundinformationer. Det er altså nu muligt at ”fortsætte hvor man slap” under oprettelsen af ture. Allerede indtastede fund for turen vil først blive synlige for andre brugere, når hele turen er endeligt indsendt.
Genfind dine ture og ret i dem
For nemmere at kunne genfinde oprettede ture, kan man nu både se og fremsøge disse under Min profil, som man tilgår ved at klikke på sit navn øverst i højre hjørne.
Under ens profil, vil de tre nyeste ture fremgå ude til højre, hvor det også vil være muligt at indlæse flere ture eller søge en bestemt tur frem via søgefeltet. Vil man redigere generelle turinformationer (tid, beskrivelse eller navn), skal man klikke på ”Se turens fund”, hvorfra man bliver ført til en liste over alle turens fund.
Her skal man åbne et af de viste fund fra turen og efterfølgende klikke på Rediger turinformationer til højre på siden under kortet.