Sidst opdateret d. 21. september 2023

Din brugermenu

I din brugermenu kan du få overblik over dine fund og ture, redigere dine oplysninger og få adgang til avancerede indstillinger samt meget mere, som du kan læse om i denne vejledning.

Sådan åbner du din brugermenu

Din brugermenu åbner du ved at klikke på pilen til højre for dit brugernavn øverst til højre i topbjælken på Arter.dk.

Brugermenufoldetud

 

Herunder kan du læse om hvert enkelt af menupunkterne i brugermenuen:

Dine fund og ture

Under ’Dine fund og ture’ finder du dels overblikket over dine fund, dels overblikket over dine ture samt fund, du har kommenteret på, stemt på, givet nyt artsforslag, sat på pause eller personliggjort og fund, du har givet et hjerte.

Dinefundogture2


Indstillinger

Rediger dine personlige oplysninger
Vælg menupunktet ’Indstillinger’ i brugermenuen, hvis du vil redigere dine personlige oplysninger. Det vil sige: skifte brugernavn, visningsnavn eller e-mail - samt uploade eller udskifte profilbillede.
Bemærk, at du også kan få adgang til at redigere dine personlige oplysninger via linket øverst på siden med dine fund og ture.

Indstillinger1 2Pix
Indstillinger2 2Pix


Få hjælp til avanceret brug
Af hensyn til almindelige brugere har Arter valgt at vise begrænset information på siderne i Artsbogen. Hvis du ønsker at få vist det fulde artsnavn, inkl. navn på autor, på artsvisningen i Artsbogen, kan du slå det til én gang for alle under ’Indstillinger’. Det samme gælder muligheden for at medtage alle taxa – og ikke kun standardtaxa - når du søger på Arter.

Vælg licens
Her angiver du den licens, der knytter sig til de billeder, du lægger på Arter sammen med dine fund. Det vil sige, hvad andre efterfølgende må bruge dine billeder til. I afsnit 3 under 'Regler og vilkår for brug af Arter', der omhandler brugsret, kan du læse mere om de fem forskellige licencer, du kan vælge imellem (se 'Beslægtede emner herunder').

Test import af data
Arter kan hjælpe dig med at indlæse dine fund via en Excel-fil, hvis du ligger inde med et datasæt med et større antal fund. Da der er mange ting, der skal være i orden for at kunne uploade et datasæt, har vi udviklet et værktøj, hvor du selv kan kontrollere indholdet og opsætningen af din Excel-fil, inden Arter indlæser data på dine fund. Filen til brug for test af dine data, finder du nederst på siden under 'Indstillinger'. 

Se 'Beslægtede emner' nederst i denne artikel, hvis du vil læse mere om muligheden for at få hjælp til indlæsning af store datasæt med artsfund til Arter.

Datasæt status

Hvis du har brug for at se, hvornår og med hvilket resultat et datasæt er blevet indlæst i GBIF, som Arter modtager data fra, skal du fra brugermenuen vælge ‘Datasæt status’. Oversigten viser status på alle datasæt, som udstilles på Arter.

Nogle datasæt er ”aktive” datasæt, der opdateres jævnligt. Andre er såkaldt ”døde” datasæt, der ikke bliver opdateret. For hvert datasæt kan du i oversigten se navn, antal fund samt dato, tidspunkt og status for seneste synkronisering.

Datasætstatus

Bag om Arter

Hvis du vil vide mere om organisationen bag Arter, ønsker at genbesøge 'Regler og vilkår for brug af Arter', vil læse om regler for citering og om hvordan Arter bruger cookies eller downloade Arters logo, skal du vælge linket 'Bag om Arter' i brugermenuen.

Det er også her du finder kontaktinfo, hvis du har brug for at kontakte projektgruppen bag Arter. Bemærk, at du skal kontakte Arters support, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til, hvordan du bruger Arter (se 'Beslægtede emner' herunder).

Log ud

Har du brug for at logge ud af Arter, finder du log ud til sidste i brugermenuen.

Beslægtede emner