Sidst opdateret d. 20. januar 2021

Slørede fund

Det er ikke alle fund, man ønsker at dele med alle. Det kan være ens favoritsted for kantareller, eller hvis man har set en sjælden fugl i sin have og ikke vil have 200 ornitologer på besøg. Det er muligt at indrapportere sine fund alligevel.

På Arter kan fund sløres af enten rapportøren, eller ved at et taxon besluttes sløret af en artsekspert.

Sådan slører du et fund, når du lægger et fund på Arter.

Når du har markeret positionen for fundet, vælger du ”Slør lokalitet” nedenfor kortet. Fundet bliver nu automatisk sløret med en usikkerhed på 1.000 m. Det betyder, at den slørede position placeres et tilfældigt sted inden for en cirkel med en radius på 1.000 m om dit fund.

Slørfund



Du kan stadig se dit funds korrekte lokalitet, og du kan se, hvad de andre brugere ser.

Slørkort

 

Sådan ser et sløret fund ud for andre brugere

Brugere, der kigger på kortet, vil se slørede fund med en stiplet ikon.

Andreser

 

Andreser2

 

Slørede taxa

I nogle tilfælde kan en taxonekspert vælge at sløre et taxon – dvs. enten en art eller en familie.
Det kan være nye arter i landet, som vurderes til særligt skrøbelige, men samtidigt interessante for publikum. Et eksempel kunne være biæder eller fund af sommerfuglen Mnemosyne.

Sløringen virker på samme måde som for brugerbestemte sløringer. Blot kan observatøren ikke selv styre sløringen, den bliver sat automatisk.