Her kan du læse om, hvor du lettest finder dine oprettede fund samt hvor og hvordan du kan søge efter dem og andre brugeres fund.
Hvis du vil se dine egne nye fund, er det letteste og hurtigste at bruge ”Min side” (kræver du er logget ind). Her vises en liste over dine fund, både de validerede og ikke-validerede. Bemærk, at listen sorteres efter observationsdato, så hvis du lægger gamle fund ind, findes de længere nede ad listen.
Du kan på Min side også søge efter andre brugere, ved at indtaste brugernavn eller visningsnavn i søgebaren (visningsnavnet er det der vises i parentesen efter brugernavnet). Klikker du på en fremsøgt bruger, føres du til dennes profil på Arter, hvor du kan se brugerens fund og ture.
I menuen ”Fund” og "Bestem art", kan man i søgebaren søge efter fund af bestemte brugere, inklusiv dig selv, ved at indtaste brugernavn eller visningsnavn.
Du kan også finde fund af andre brugere under ”Avancerede filtre”, som du kan læse mere om her. Husk at afkrydse Medtag ikke-validerede fund, hvis du vil se alle fund. Ellers vises kun validerede fund - læs mere om slørede fund her.