Når du indberetter et fund på Arter, kan du angive levested i form af en række udvalgte biotoper/habitater. Der er i alt 10 hovedkategorier og ca. 60 underkategorier valgmuligheder. Du kan angive et levested til enten hovedkategori eller underordnet kategori.

Enkelte af kategorierne er begrænset til visse artsgrupper, da det f.eks. ikke giver mening at kunne indberette fund af en gedde i et levende hegn. Disse begrænsninger følger dog de 12 artsgrupper og ikke de enkelte arter, så der vil i mange tilfælde stadig være adskillige valgmuligheder, som er relevant for artsgruppen som helhed, men ikke for den pågældende art.

På tilsvarende vis kan du ved fremsøgning af fund på Arter filtrere efter levesteder. Det er muligt at søge på flere kategorier i samme søgning. Du skal naturligvis være opmærksom på, at oplysninger om levested kun er angivet for visse fund.  (Se 'Beslægtede emner' nederst på siden).

Eng: Et lavtliggende område, hvor der især vokser græs og blomsterplanter. Adskiller sig især fra græsland ved, at engen har en fugtig jord. Foto: Lars Skipper.

Samlet oversigt over levesteder, der benyttes på Arter

SKOV

Løvskov
Løvskov består af træer, der bærer blade, altså løvtræer. Mindst 75 procent af træerne skal være løvtræer.

Løvskov med naturskovspræg
Løvskov med væltede træer, som får lov at ligge. Eventuelt med krat og småsøer, og hvor det kan være svært at bevæge sig rundt uden for stierne på grund af bevoksning.

Nåleskov/plantage
Nåleskov eller en nåleplantage består af træer, der bærer nåle og er stedsegrønne, f.eks. grantræer. Mindst 75 procent af træerne skal være nåletræer.

Nåleskov med naturskovspræg
Nåleskov eller en nåleplantage består af træer, der bærer nåle og er stedsegrønne, f.eks. grantræer. Mindst 75 procent af træerne skal være nåletræer.

Blandskov (med løv- og nåletræer)
Skoven består både af nåletræer og af løvtræer, altså træer, der henholdsvis bærer nåle og blade. Der er mindst 25 procent af hver.

Blandskov (med løv- og nåletræer) med naturskovspræg
Skoven består af både nåletræer og løvtræer med mindst 25 procent af hver. Væltede træer får lov at blive liggende, og det kan være svært at bevæge sig rundt uden for stierne på grund af bevoksning.

Sumpskov
Skov med sumpet undergrund. Ofte vokser der el og pil, og der kan være områder, hvor træerne vokser i frit vand.

Græsningsskov/dyrehave
Skov- eller parkområde, som afgræsses af husdyr eller hjorte.

Skovlysning
Lysåbent område i skov, såvel naturlig lysning som rydning.

Skovvej
På selve vejen, i midterrabatten eller ved kanten af befæstede veje (grus, flis, asfalt etc.).

GRÆSLAND OG HEDE

Græsland/overdrev
Kulturbetinget og uopdyrket lysåben, ofte kuperet naturtype på veldrænet, forholdsvis tør bund, der (i det mindste tidligere) græsses eller slås.

Hede/klithede
Åbent landskab på sandet jord. Bevoksningen består især af dværgbuske såsom lyng eller blåbær på tørre heder og klokkelyng samt mosebølle på mere fugtige heder.

Overdrevskrat
Krat bestående af ofte lave buske.

Vejkant/vejskrænt
Vejrabatter samt skrænter langs veje.

MOSE OG ENG

Mose
Sumpet område, hvor der ofte vokser tørvemos, som holder på vandet. Ofte vil der også være områder med åbent vand.

Pilemose/-krat
Et område, hvor pil er altdominerende, og hvor det kan være meget svært at bevæge sig rundt. Ofte på våd jord.

Højmose
Kalkfattig, sur og naturligt næringsfattig tørvemose uden til- og afløb og uden forbindelse med grundvandet.

Eng
Lavtliggende område, hvor der især vokser græs og blomsterplanter. Adskiller sig fra græsland især ved, at engen har en fugtig jord.

Rigkær
Område med konstant vandmættet jordbund med mere eller mindre kalkholdigt grundvand.

Overgangskær
Mellemting mellem rig- og fattigkær.

Fattigkær
Fugtigt, næringsfattigt område med sur bund,  domineret af tuer med græsser og halvgræsser på et bundlag af tørvemosser og andre mosser.

Rørsump
Frodig vegetation af høje græsser og græslignende sumpplanter ved beskyttede bredder af søer.

Kildevæld
Et ofte mosdomineret væld, der dannes hvor grundvandet trænger frem på overfladen.

KYST

Strand
Område, der ligger ud til et hav eller en sø. Ofte er underlaget sand eller sten.

Vade
Område ved den jyske vestkyst, der tørlægges ved ebbe. Vaden er typisk ubevokset i modsætning til marsk.

Strandeng/strandoverdrev
Saltvandspåvirket og typisk, i det mindste tidligere, græsset område. Strandengen udgør den nedre del, som ofte oversvømmes. Ovenfor findes strandoverdrevet. Vegetationen er domineret af salttålende arter.

Strandrørsump
Frodig vegetation af høje græsser og græslignende sumpplanter ved beskyttede kyster.

Strandsø/kystlagune
Lavvandede områder ved kysten med saltvand eller brakvand. Strandsøer er helt afskåret fra havet, kystlaguner adskilles fra det tilstødende hav ved smalle landtanger.

Klit
En stor, fritliggende bakke af sand, hvor der kun er få planter. Findes normalt nær havet, men kan i sjældne tilfælde også findes inde i land.

Kystskrænt/klint
Mere eller mindre stejl eller lodret skråning.

Kystkrat
Krat bestående af ofte lave buske, som vokser lige ned til en strand.

Havn
Et menneskeskabt anlæg ved en kyst eller en bred, hvor skibe eller både lægger til.

AGERLAND

Dyrket græsmark
Dyrket mark med græs. Hvor græsset benyttes til dyrefoder, vil der normalt gødes for at øge udbyttet.

Dyrket mark (undt. græsmark)
Dyrket mark med anden afgrøde end græs.

Brakmark
Mark, som ikke dyrkes i en periode.

Levende hegn
En smal, lang bevoksning af træer eller buske. Ofte markerer hegn et skel mellem to marker eller to grunde.

Vejkant/vejskrænt
Vejrabatter samt skrænter langs veje.

BY

Bymiljø
Forsamling af huse og andre bygninger i et større område samt P-pladser, veje og fortove m.v.

Indendørs, opvarmet bygning
Eksempelvis i en beboelsesejendom eller et opvarmet væksthus.

Indendørs, uopvarmet bygning
Eksempelvis i en udlænge, en lukket garage eller et drivhus.

Bygning udvendigt
Eksempelvis på et tag, i en tagrende eller ydermur.

Have
Mindre afgrænset område, ofte med store træer og nøje anlagte stier, bede og buske. Ligger i forbindelse med private boliger.

Park/kirkegård
Større afgrænset område, ofte med store træer og nøje anlagte stier, bede og buske.

Industriel habitat (råstofgrav, savværk m.v.)
For eksempel grusgrave, kalkgrave og savværker. Industrikvarterer hører ikke ind under denne kategori, men under ’bymiljø’.

Ruderat
En ubebygget grund, eksempelvis en losseplads, en byggeplads eller en oplagsplads - eller  bane-/havneterræn.

SØ OG VANDHUL (FERSK)

Sø, klart vand

Sø, uklart vand

Sø, brunt vand

Vandhul, klart vand

Vandhul, uklart vand

Vandhul, brunt vand

Temporært vandhul
Et midlertidig vandhul, som tørrer ud med mellemrum.

VANDLØB

Kilde
Et sted, hvor vand fra undergrunden strømmer ud på overfladen.

Bæk
Et mindre og smalt vandløb. Bredden er mindre end 2,5 meter.

Mellemstort vandløb
Bredden af vandløbet er mellem 2,5 og 8 meter.

Stort vandløb
Bredden af vandløbet er større end 8 meter.

Kanal/grøft
Rende til vand skabt af mennesker. Ofte i forbindelse med en vej eller som del af bymiljøer.

Temporært vandløb
Tidvis udtørrende vandløb

HAV

Åbent hav
Dybt vand på åbent hav.

Beskyttet hav

Rev

Havgræsbed
Havområder med havgræs.

ANDET

Klippe
Klippevægge og andre områder domineret af klipper. I Danmark kun på Bornholm.

Tv. Løvskov består af træer, der bærer blade, altså løvtræer. Mindst 75 procent af træerne skal være løvtræer. Foto: Lars Skipper.
Th. På byggepladser, losseplader, havnearealer og lignende steder finder man typisk områder med forstyrret bund. Disse omtales ofte som ruderater. Foto: Lars Skipper.

Beslægtede emner

• Artsgrupperne på Arter
• Filtre, når du søger på Fund
• Den danske Rødliste: Levesteder
• Administrative lister over rødlistede arter, beskyttede arter, invasive arter m.v.