Sidst opdateret d. 1. september 2023

Allearter.dk

Forløberen for Taxonbasen – den taxonomiske rygrad på Arter

Arbejdet med vedligeholdelsen af den officielle nationale taxonliste foregår nu i Taxonbasen, den taxonomiske rygrad på artsportalen Arter, der gik i luften i maj 2021.

Opdateringen af Allearter.dk samt den tilhørende database og søgefunktion, Allearter-databasen.dk, blev indstillet d. 27.05.2020. Søgefunktionen er nu lukket (maj 2022), og snart følger Allearter.dk.

Så godt som samtlige informationer i Allearter-databasen er implementeret i Taxonbasen , der ydermere rummer informationer om hjemmehørighed, første fund i Danmark, overordnet miljø m.m. for en lang række arter.

De fleste funktioner på Allearter-databasen.dk er tilgængelige på Arter.dk via Artsbogen. Nogle kan dog være lidt mere omstændelige at finde frem til, bl.a. fordi Arter.dk er så meget mere end "blot" en taxonliste.

Praktisk taget alle oplysninger på Allearter.dk - plus mange flere - såvel generelle som artsgruppe-specifikke, er tilgængelige i rapporten Allearter.dk - Status 2016. Oversigt over dansk biodiversitet (Skipper, 2017).

Arter.dk er under løbende forandring, bl.a. på grundlag af input fra brugerne. Der er imidlertid mange, ofte modsatrettede, ønsker ift. at optimere sitet for både amatører og eksperter, så det må forventes, at ikke alt er tilfredsstillende for den enkelte bruger. 

De primære formål og problemstillinger for Allearter.dk er videreført i Taxonbasen:

Formål:

  • at udarbejde og vedligeholde en samlet dansk taxonliste
  • at gøre denne liste frit tilgængelig for alle
  • at arbejde for fælles fodslaw omkring en sådan liste

Problemstillinger:

  • Hvilke arter findes i Danmark?
  • Hvad er deres videnskabelige navn - og danske hvis de har et sådant?
  • Hvad er deres plads i det hierarkiske system?
Allearter
Allearter Databasen (1)

Skærmdumps fra hhv. Allearter.dk og Allearter-databasen.dk