På Arter inddeles organismer i 12 artsgrupper - pattedyr, insekter, planter, svampe osv.
Disse kan yderligere inddeles i et hav af mindre grupper af beslægtede arter, såsom klasser, ordener, familier osv.

Af og til er der imidlertid behov for at kunne gruppere arter, der ikke optræder som systematisk afgrænsede enheder på Arter, og som derfor ikke kan fremsøges samlet.

I disse tilfælde har vi mulighed for oprette en formgruppe.

En sådan gruppe kan omfatte en lang række arter eller blot nogle få, og den kan omfatte beslægtede arter eller arter, der har fællestræk ift. udseende, adfærd, levested eller andet.

Formgrupper kan være såvel beslægtede arter som ikke-beslægtede arter med fælles træk

Behovet for formgrupper varierer meget fra artsgruppe til artsgruppe. Ikke mindst inden for svampe er der et stort behov. Det skyldes bl.a., at mange svampe traditionelt har været grupperet efter udseende - f.eks. er trøfler en fællesbetegnelse for en vækstform, der optræder hos flere ikke-nærtbeslægtede arter.

Bier hører sammen med de nært beslægtede gravehvepse til en overorden inden for de såkaldt årevingede insekter, men bier udgør ikke deres egen enhed på Arter. Ligeledes udgør bladlus og cikader ikke afgrænsede enheder på Arter, men omfatter hhv. to overfamilier og to underordener inden for de næbmundede insekter.

Som eksempler på formgrupper på basis af levevis og ikke slægtskab kan nævnes galledannere og kødædende planter.

Liden soldug (Drosera intermedia) tilhører formgruppen "kødædende planter". Foto: Lars Skipper.

Formgrupper kan også oprettes på grundlag af arternes levested, f.eks. ferskvandsfisk og havpattedyr - sidstnævnte omfattende hvaler og sæler, som ikke er nært beslægtede.

Fænologi, altså hvilken indflydelse årets gang har på arternes levevis, vil også kunne være udgangspunkt for formgrupper - f.eks. trækfugle contra standfugle.

For planternes vedkommende vil det være oplagt med formgrupper på basis af vækstform (urt, busk, træ etc.). En gruppering efter blomsterfarve vil kunne være af stor hjælp til især de mindre erfarne inden for botanikken.

En art kan tilknyttes flere formgrupper, f.eks. er fiskeørn en del af formgrupperne ørne og rovfugle.

Rovfugle, som fiskeørnen på billedet, var tidligere en afgrænset systematisk enhed. Det har imidlertid vist sig, at falke er nærmere beslægtet med spurve! For stadig at kunne søge samlet på fund eller arter i denne gruppe er rovfugle oprettet som en formgruppe. Foto: Lars Falck.

Du kan bruge formgrupper, når du rapporterer eller søger fund på Arter

Brugen af formgrupper vil blive udvidet over tid, og flere af de ovenfor nævnte grupper er ikke blevet indarbejdet endnu.

Der kan filtreres efter formgrupper flere steder på Arter - bl.a. under Fund og i Artsbogen. 

En arts tilknytning til formgrupper fremgår bl.a. af søgninger i Artsbogen, hvor de angives med # - efterfulgt af formgruppens navn. Et klik på formgruppen fører dig videre til en oversigt over de tilknyttede arter.

Beslægtede emner

• Artsgrupperne på Arter
• Der findes arter – men også slægter, ordener og taxa