Få en hurtig introduktion til taxonomi og lær, hvordan alle organismer er inddelt, så det er lettere at holde styr på dem.
Man skal ikke bevæge sig meget rundt på Arter, før man stifter bekendtskab med ordet taxon - eller taxa, som det hedder i flertal.
Et taxon er en enhed af beslægtede organismer. Det kan være såvel en art som et overordnet niveau såsom edderkopper eller mosser, eller det kan være et niveau under arten, f.eks. underarten mørkbuget knortegås.
Den videnskab, der knytter sig til navngivning og klassifikation af levende organismer, kaldes taxonomi.
Her på Arter vedligeholdes Informationer om arternes navne og deres tilhørsforhold i Taxonbasen - den database, der udgør den "taxonomiske rygrad" i portalen.
En art er udgangspunktet for det taxonomiske hierarki. Arter samles i slægter, der igen samles i familier osv.
Udover disse er de mest benyttede niveauer over artsniveau: orden, klasse, række og rige. Som udgangspunkt angives disse niveauer for alle arter her på portalen. Der er dog visse undtagelser, i tilfælde hvor en arts tilhørsforhold til højere niveauer stadig er uvis, eller hvor der ikke er tradition for at benytte dem.
Hertil kommer en række mellemliggende niveauer, der benyttes i større eller mindre grad. F.eks. er vandnymfer en underorden af guldsmede og mider en infraklasse af spindlere, der desuden bl.a. omfatter edderkopper.
Eksempel på klassifikation: Mosegris (Arvicola amphibius). Foto: Lars Falck.
I de gode gamle dage, hvor verden var lidt mere overskuelig, opererede man med blot to riger - dyreriget og planteriget. Siden fik svampene og encellede dyr deres eget rige og ditto bakterier og de såkaldte arkebakterier. Nu har nogle af algerne også fået deres eget rige, Chromista, der ikke har noget dansk navn. På Arter benyttes pt. denne inddeling i syv riger, men nogle er gået et eller flere skridt videre og opererer med endnu flere riger.
Kigger vi nedad i hierarkiet, finder vi under artsniveauet de såkaldte infraspecifikke taxa, såsom underart, varietet og form.
Arter kan også krydse indbyrdes og danne hybrider. Det kendes især fra planterne.
Nogle arter falder dog lidt uden for ovennævnte kategorisering. Det gælder bl.a. de flere end 400 såkaldte "apomiktiske småarter" af mælkebøtter. De beskrives og behandles typisk som arter, men er i princippet ikke "rigtige" arter.
På Arter opererer vi desuden med en kategori kaldet superarter. Denne kategori bliver typisk "opfundet" af praktiske grunde, den er specifikt tilpasset vores behov og kan benyttes på flere niveauer.
Den benyttes bl.a. som en "samleart" i tilfælde, hvor en art har vist sig at udgøre et kompleks af flere meget identiske arter eller i forbindelse med artspar, der kan være svære at kende i felten, f.eks. havterne/fjordterne.
Klassifikationen af levende organismer er langtfra afklaret, og meningerne er ofte delte.
Den traditionelle inddeling i familier, ordener, klasser m.v. afspejler ikke altid arters reelle slægtskab. F.eks. placeres krybdyr og fugle i hver deres klasse af hvirveldyr, selv om det er ganske vist, at fugle, såsom skarven på billedet, er efterkommere af dinosaurer, og dermed i princippet udgør en delmængde af krybdyrene. Foto: Lars Falck.
Der vil således hyppigt være uoverensstemmelser mellem klassifikationen på Arter og andre kilder.
Denne uoverensstemmelse ses overalt i det hierarkiske system - ikke blot på artsniveau eller under, men i lige så høj grad på højere niveauer.
Nogle eksperter har en bred artsopfattelse og opererer med få arter. De kaldes samlere. Modsat disse har vi splitterne, som har en mere snæver artsopfattelse og opererer med flere arter. Forskellen mellem disse to yderpunkter kan være ret markant.
DNA-sekventering og andre moderne metoder har vendt op og ned på mange formodede slægtskaber de senere år, f.eks. placeres de umiddelbart vidt forskellige flamingoer og lappedykkere nu sammen i deres egen orden blandt fuglene.
Tidligere blev slimsvampe placeret blandt svampene, men de har siden vist sig at være beslægtede med amøber tilhørende riget encellede dyr og har skiftet navn til svampedyr. Ligeledes har blågrønalger vist sig at tilhøre bakterieriget og kaldes nu for cyanobakterier.