I midten af 1700-tallet indførte svenskeren Carl von Linné brugen af toleddede navne til alle beskrevne plante- og dyrearter - hhv. et slægtsnavn og et artsnavn. Efter artsnavnet tilføjes navnet på den person, der har navngivet pågældende art første gang (autoren) samt evt. årstal for beskrivelsen. Denne tradition følges stadig og varetages af de to internationale organer ICZN for zoologi (dyr) og ICBN for botanik (planter, alger og svampe).

Retningslinjerne for zoologisk og botanisk navngivning er imidlertid ikke helt ens, som det fremgår af billedteksterne.

For underarter, varieteter m.v. føjes endnu et navn til samt en forkortelse for det pågældende niveau, f.eks. subsp. (subspecies = underart).

 

Alt over artsniveau angives med stort begyndelsesbogstav (slægt, familie, orden...), hvorimod artsnavne samt infraspecifikke navne (underart, varietet, form ...) skrives med lille begyndelsesbogstav.

Tilsvarende skrives alt over slægtsniveau med normal tekst - og slægter, arter og infraspecifikke navne skrives med kursiv. Så det latinske navn for en odder skrives Lutra lutra. Hybrider angives typisk med et "×" imellem de to forældrearter. 

 

Finderen af en ny art for videnskaben har ret til at navngive denne. Typisk navngives der efter karakteristika for arten i form af udseende, adfærd, levested eller andet.

 

Det er no-go at navngive en art efter sig selv. Derimod må man gerne navngive en art efter en anden person. Det kan f.eks. være i respekt for dennes arbejde med nærtbeslægtede arter, eller det kan være pga. lighed i fysisk fremtoning. Der er således arter, som er opkaldt efter bl.a. Arnold Schwarzenegger, Beyoncé Knowles og Donald Trump. Gæt selv, hvad der ligger til grund!

 

 

Ikke sjældent er en art beskrevet to (eller flere!) gange uafhængigt af hinanden, især tidligere, hvor strømmen af information og viden på tværs af landegrænser var langt mere begrænset. I sådanne tilfælde regnes det ældste navn som det gældende, og det nyeste som et synonym.

 

En anden vigtig kilde til synonymer er ny viden og ændrede opfattelser vedrørende slægtskab. Det sker uhyre ofte, at en art skifter slægt, eller at en slægt splittes i flere mindre slægter.

 

Dette er ikke blevet mindre udtalt i de senere år, hvor DNA-sekventering etc. afslører en fortsat lind strøm af uventede slægtskaber. Og det er bestemt ikke kun blandt mere "obskure" artsgrupper, men i høj grad også blandt velkendte og velundersøgte grupper som fugle og fisk. Det er således ikke ualmindeligt, at en art har adskillige synonymer.

Udover regulære synonymer er der ofte større eller mindre forskelle i stavningen af et navn eller forskelle i autornavnet. Nogle af disse forskelle går hyppigt igen - det gælder ikke mindst endelsen us/um/a på artsnavne, der beror på uoverensstemmelser omkring ordets køn. 

 

Modsat synonymer er der tilfælde, hvor det samme videnskabelige slægtsnavn bliver benyttet inden for både den zoologiske og botaniske navngivning. Disse kaldes homonymer. F.eks. benyttes slægtsnavnet Argentina til både planten gåsepotentil og fisken guldlaks.

 

 

 I visse tilfælde benyttes det samme slægtsnavn på tværs af dyreriget og de øvrige riger. Disse navne kaldes homonymer og omfatter bl.a. slægtsnavnet Linaria, der går igen hos hhv. tornirisk og torskemund. Foto til venstre: Lars Falck, foto til højre: Jens Christian Schou.

  

Modsat de videnskabelige navne er der ingen regler for brugen af danske navne, og der er ingen autoritativ instans, som varetager disse samlet set. Det står således i princippet folk frit for, at "opfinde" nye navne ifm. bøger, artikler, websider etc. og så håbe på, at de vil blive brugt og efterhånden vinde hævd.

 

For enkelte grupper varetages de danske navne dog af deciderede navneudvalg. Det gælder primært fugle, svampe og planter. For adskillige andre grupper er det en enkelt person, der står for navngivningen af en gruppe.

 

Herudover er det værd at nævne Projekt Danske Dyrenavne. Projektet havde til formål at skaffe gode, entydige danske navne til danske insekter og andre smådyr og førte til udgivelsen af en række publikationer i perioden 1992-2002.

 

 

  

 

Eksperter inden for en snæver artsgruppe har sjældent den store interesse for danske navne, da de ofte er internationalt orienterede, og de danske navne blot er endnu et sæt navne at skulle huske og forholde sig til. Danske navne har derimod en meget stor pædagogisk værdi, når man gerne vil nå ud til et bredere publikum, som f.eks. her på Arter.

 

Over 20.000 danske arter er uden dansk navn (svarende til ca. to ud af tre blandt alle danske arter). Nye navne kommer imidlertid hele tiden til. Der er stadig større grupper, hvor en kritisk gennemgang og opdatering af de danske navne er meget ønskværdig. Det gælder ikke mindst sommerfugle.

 

For uddybende information henvises til rapporten Allearter.dk - Status 2016. 

 

 

Et lille udvalg af pudsige danske navne.