På Arter opererer vi med mange forskellige klassifikations-niveauer – fra de overordnede riger såsom planteriget, dyreriget og svamperiget, ned ad hierarkiet til arten og videre til underarter, varieteter og former. Hertil kommer hybrider mellem arter og de "kunstige" såkaldte superarter, der dækker over svært bestemmelige artspar/artskomplekser.

Apomiksis - formering uden befrugtning

Visse plantearter er imidlertid ikke arter i normal forstand, selv om de typisk behandles som sådan, men såkaldt apomiktiske småarter. De navngives på samme måde som ”rigtige” arter, og på Arter optræder de på lige fod med andre arter. Med over 600 ”arter” udgør de en væsentlig del af de knap 2.200 karplanter, der regnes som danske på Arter.

Ved apomiksis er afkommet en genetisk kopi af moderplanten. Apomiksis kan optræde i form af vegetativ formering, som vi kender det fra f.eks. planter med udløbere, men mere interessant i denne sammenhæng er begrebet agamospermi. hvor frø dannes uden forudgående befrugtning.

I kraft af, at en apomikt er en identisk klon af forælderplanten, vil den ikke kunne tilpasse sig ændrede livsvilkår vha. stor genetisk variation som ved normal kønnet formering. Af og til opstår der imidlertid mutationer. De fleste er uheldige, men ind imellem er de gavnlige og kan føre til større success for overlevelse, og en ny (små)art er født.

Nogle arter er altid apomiktiske, såkaldt obligate apomikter, mens andre kun er det nogen gange, de såkaldt fakultative apomikter.

Apomikter har ofte en begrænset udbredelse, og flere af de her i landet forekommende småarter er endemiske for Danmark, hvilket vil sige, at de ikke er kendt uden for landets grænser.

Småarter i Danmark

De vigtigste slægter omfattende apomikter i Danmark er: mælkebøtte, høgeurt og klynger (brombær). Hertil kommer bl.a. øjentrøst og løvefod samt visse arter af potentil, røn og raununkel samt festgræs. Øjentrøst formerer sig dog, i modsætning til de øvrige, ikke ved agamospermi, men ved en højt udviklet form for selvbestøvning.

Tv. Bakke-sandmælkebøtte (Taraxacum lacistophyllum) – en af over 400 danske mælkebøttesmåarter. Foto: Jens Christian Schou.
Th. Klit-øjentrøst (Euphrasia dunensis) er udover at være apomiktisk også endemisk for Danmark, hvilket betyder, at den kun kendes fra Danmark. Fotos: Jens Christian Schou.

Hos mælkebøtte (Taraxacum) er samtlige danske arter apomkitiske. Kommer man længere sydpå i Europa, vil man derimod kunne finde mækebøttearter med seksuel formering. De over 400 danske arter samles i 10 sektioner, der på Arter igen samles i en overordnet superart, blot kaldet mælkebøtte (Taraxacum officinale).

Det danske navn høgeurt dækker over to slægter, hhv. Hieracium og Pilosella. Førstnævnte er med knap 90 danske arter den artsrigeste i Danmark og rummer næsten udelukkende apomikter – kun smalbladet høgeurt ”falder ved siden af”. Pilosella omfatter blot fire arter, men slægten er notorisk vanskelig pga. udbredt fakultativ agamospermi.

Klyngerslægten (Rubus) omfatter bl.a. de to sektioner, brombær (sect. Rubus) og hasselbrombær (sect. Corylifolii), med i alt lidt over 100 danske arter, der alle er apomikter. Arter som hindbær og multebær hører også til slægten Rubus, men er ikke apomikter.

Alle danske arter af løvefod og øjentrøst er apomikter. Komplekset omkring sølv-potentil rummer en håndfuld apomiktiske arter. De fleste arter af røn er apomiktiske, dog ikke almindelig røn og tarmvrid-røn, og nyrebladet ranunkel, der ikke er undersøgt nærmere i Danmark omfatter over 600 småarter på nordisk plan. Så hvis du mangler et botanisk projekt, er her en idé!

Hvad angår mælkebøtter, kan vi i Danmark præstere godt halvdelen af de ca. 900 nordiske småarter. Mht. brombær ligger tyngden i den sydlige del af området, og hovedparten af småarterne optræder i Danmark. De ca. 90 småarter af høgeurt udgør derimod blot en lille del af de omkring 5.000 småarter, der kendes fra Norden.

Beslægtede emner

• Fremsøg danske apomikter på Arter via formgruppen "Apomikter"
  Bemærk! Listen er ikke komplet grundet begrebets komplekse natur og pga. manglende afklaring og udredning.
• Læs meget mere om emnet i temanummeret ”Apomikter” (Flora & Fauna, årg. 109, hæfte 2)