Begrebet standardtaxon er indført for at prioritere de mest oplagte taxa ved en standardsøgning på Arter.dk og for at gøre søgningen mere overskuelig for ikke mindst almindelige brugere.
For at sikre en rimelig objektiv vurdering vil standardtaxa som udgangspunkt omfatte følgende:
Standardtaxa rummer således IKKE: ikke-danske taxa, taxa over artsniveau uden dansk navn samt taxa under artsniveau.
Der vil dog forekomme afvigelser fra ovenstående, og ændringer vil blive foretaget løbende. Afvigelser omfatter bl.a. følgende tilføjelser og udelukkelser.
Fladkravet kodriver (Primula elatior) (tv.) er en dansk art og dermed et standardtaxon. Foto: Lars Skipper.
Rødøret terrapin (Trachemys scripta subsp. elegans) (th.) er en underart og desuden ikke-dansk (introduceret og ikke etableret i Danmark) og dermed ikke et standardtaxon. Foto: H. Zell. Creative Commons CC BY-SA 3.0
Ønsker du i 'Artsbogen' at se samtlige taxa i Taxonbasen, afklikker du feltet ”Standardtaxon” og vælger ”Danske og ikke-danske taxa”.
Er du på siden 'Fund' eller 'Bestem art', kan alle taxa tilvælges ved at sætte et flueben i feltet ”Medtag alt”. Medtag alt kan i øvrigt vælges som standard under Indstillinger i din brugermenu.
Bemærk, at formgrupper medtages som standardtaxa, når du søger på 'Fund' eller 'Bestem art', men ikke i 'Artsbogen', da de ofte går på tværs af slægtsskab og dermed ikke indgår i det taxonomiske hierarki.